Skjul menu 150% 200%

Moussaka

Senest opdateret af Alice Raunsbæk d. 19 Dec 2024 kl. 16:48:20

Oprindelse: Dr. Atkins’ illustrerede kogebog.

Tilberedningstid: ca. 1½ time

Ingredienser

6 portioner
Aubergine
1 mellemstor aubergine
4 spks olivenolie
Flødesauce
40 g usaltet smør
3 æggeblommer
4 spks vand
4 spks piskefløde
50 g revet parmesan
Kødsauce
2 spks olivenolie
1 stort løg, pillet og hakket
1 stor grøn peberfrugt, hakket
2 fed hvidløg, pillet og hakket fint
450 g hakket lammekød eller 225 g hakket oksekød og 225 g hakket lammekød (450 g hakket oksekød kan også bruges)
2½ dl færdig tomatsauce eller purerede tomater
2 dl vand
1½ tsk stødt spidskommen
1/4 tsk revet muskatnød
1/4 tsk tørret oregano eller 1 tsk frisk hakket
2 tsk salt

Tilberedning

Aubergine – del 1
Skæl auberginen og skær den i skiver; anret skiverne på en stor tallerken/et skærebræt. Sæt tallerkenen ned i vasken så saften kan løbe fra, og læg en anden tallerken/skærebræt over, så den presser aubergine-skiverne ned. Lad dem dryppe af i 30 minutter og pres så hver skive mellem stykker af køkkenrulle, så saften tørres af.
Evt. kan saucerne laves imens auberginerne ligger i pres.

Varm ovnen op til 180°C.

Flødesauce
Kom smør i øverste halvdel af en dobbeltkoger over varmt vand (eller brug et vandbad). Tilsæt æggeblommer en ad gangen og pisk konstant med en hjulpisker eller elpisker. Tilsæt fløde, parmesan og vand. Bliv ved med at piske, til saucen tykner; det tager ca. 10 minutter. Stil saucen til side.

Kødsauce
Opvarm 1/3 af olivenolien i en stor stegepande. Sauter løg og grøn peberfrugt, til de er let gyldne. Tilsæt hvidløg og kød og brun kødet.
Tilsæt tomatsauce, vand og krydderier og lad det simre i 15 minutter.

Aubergine – del 2
Opvarm olivenolien og sauter aubergineskiverne, til de er gyldenbrune. Lad dem dryppe af på køkkenrulle.

Sammenlægning
Kom halvdelen af aubergineskiverne i et velsmurt ovnfast fad. Fordel halvdelen af kødblandingen over, derefter resten af auberginerne og slut af med resten af kødblandingen. Hæld flødesaucen over og sæt fadet i ovnen i ca. 30 minutter, til overfladen bobler og er gylden.

Alice Raunsbæk© Copyright 2024 - Powered by Frog CMS - Kontakt

Nyheder

Intet nyt under solen

Senest opdateret af Alice Raunsbæk d. 30 Jan 2023 kl. 09:59:24

Det bliver løbende tilføjet opskrifter.

Spil er en ny sektion, hvor reglerne for nogle af familiens spil vil blive lagt ind (når nu engang jeg når til det).

Sitemap