Skjul menu 150% 200%

Chokoladetærte

Senest opdateret af Alice Raunsbæk d. 5 Feb 2023 kl. 15:18:36

****

Oprindelse: Favoritter – Chokolade.

Ingredienser

Til 6 10 personer
Tærtedej
150 g hvedemel
2 tsk usødet kakao
2 tsk flormelis
1 knsp salt
50 g koldt smør, skåret i tern
1 æggeblomme
iskoldt vand (ca. ½ dl)
Ganachefyld
200 g let bitter chokolade med 70% kakao
2 spks usaltet smør, blødgjort
2½ dl piskefløde
1 tsk mørk rom (kan udelades)
Pynt
Chokoladespåner

Tilberedning

Tærtebund
Smør en 22 cm tærteform med løs bund.
Sigt mel, kakao, flormelis og salt ned i en foodprocessor, tilsæt smør og blend, til blandingen minder om fine brødkrummer.
Held ‘krummerne’ ud i en stor skål, tilsæt ægeblomme og så meget iskoldt vand, at dejen kan æltes sammen.
Læg den æltede dej på et bord, drysset med mere mel og kakao og rul dejen ud til en cirkel, der er 8 cm større end tærteformen (~30 cm).
Løft forsigtigt dejen over i formen og pres den ned i den. Rul kagerullen over formen, så kanterne bliver skåret rene.
Læg en cirkel af bagepapir i bunden af den og fyld den med gule ærter eller tørrede bønner og sæt den i køleskabet i 30 min.

Start ovnen på 190°C.
Tag tærtebunden ud af køleskabet og bag den i den forvarmede ovn i 15 min, fjern gule ærter og papir og bag yderligere 5 min.

Fyld
Hak chokoladen og læg den i en skål sammen med det blødgjorte smør.
Bring fløden i kog, hæld den over chokoladen og rør godt, tilsæt eventuelt rom og bliv ved med at røre, til chokoladen er helt smeltet.
Hæld fyldet i den forbagte tærtebund og sæt den i køleskabet i 3 timer.

Anretning/Servering

Pynt med chokoladespåner og server.

Alice Raunsbæk© Copyright 2024 - Powered by Frog CMS - Kontakt

Nyheder

Intet nyt under solen

Senest opdateret af Alice Raunsbæk d. 30 Jan 2023 kl. 09:59:24

Det bliver løbende tilføjet opskrifter.

Spil er en ny sektion, hvor reglerne for nogle af familiens spil vil blive lagt ind (når nu engang jeg når til det).

Sitemap