Skjul menu 150% 200%

Chokoladefudge

Senest opdateret af Alice Raunsbæk d. 5 Feb 2023 kl. 15:18:36

*****

Oprindelse: Favoritter – chokolade / video på internettet.

Sødet kondenseret mælk har jeg kun set fra Nestlé. Det er i dåser på 397g, hvilket er ca. 3,2 dl, hvis du er meget grundig med at tømme dåsen ordentlig, med en dejskraber.

Ingredienser

Min kombination

4-600 cm²
60-75 g saltet smør
500g chokolade 70%
1 ds kondenseret mælk
1 tsk vaniljeekstrakt

Michaels whiskey

4-600 cm²
60-75 g saltet smør
500g mælke chokolade
1 ds kondenseret mælk
8 cl whiskey

Fra opskrift bog

Til 25 stk
75 g usaltet smør skåret i små tern, plus ekstra til formen
500g let bitter chokolade
4 dl sødet, kondenseret mælk fra dåse
½ tsk vaniljeekstrakt

Fra internettet

Mange
4 spks smør (usaltet)
7 dl chokoladeknapper (~500g)
400 g kondenseret mælk fra dåse
1 tsk vaniljeekstrakt
1/4 tsk salt

Tilberedning

Forberedelse
Tag en minimum 20 cm kvadratisk kageform/anden kageform med minimum 400cm² areal. 600cm² areal giver mere overkommelige stykker.
Smør kageformen / foer den med sølvpapir og spray med bage-spray / foer med belagt bagepapir. (Jeg foretrækker bagepapir, da jeg således er fri for ekstra fedtstof)
Foer formen med (belagt) bagepapir.

Med gryde – fra opskriftbog
Bræk chokoladen i små stykker og kom den i en stor, tykbundet gryde sammen med smør og kondenceret mælk.
Varm det langsomt op under konstant omrøring, til chokoladen og smørret er smeltet, og blandingen er helt glat. Lad det ikke komme i kog!
Tag gryden fra varmen. Pisk vaniljeekstrakt i og pisk blandingen nogle minutter, eller til den bliver tykkere.

Med mikroovn – fra internettet, min favorit
Find i mikroovnsikker skål, du kan røre i og put chokoladeknapper/chokolade knækket i stykker i sammen med smør og kondenseret mælk.
Giv det 1 minut i mikroovnen og rør til det bliver jævnt. Hvis chokoladen ikke smelter helt kan du give 30-60 sekunder mere i mikroovnen.
Held vaniljeekstrakt (eller andre væsker) i og rør massen godt igennem.

Held i form og afkøl
Held den i formen og glat overfladen. (Tryk evt. et stykke bagepapir ovenpå for at give en helt glat overside)

Lad blandingen køle af i køleskabet i 1 time, eller til den er fast.
(Lad det gerne temperere til stuetemperatur inden udskæring, da du ellers risikerer at det smuldrer)

Vend fudgen ud på et skærebræt og skær den i firkanter. Pas på med at skære stykkerne for store! Mit forslag er 2*2cm.

Anretning/Servering

Serveres ved stuetemperatur.

Alice Raunsbæk© Copyright 2024 - Powered by Frog CMS - Kontakt

Nyheder

Intet nyt under solen

Senest opdateret af Alice Raunsbæk d. 30 Jan 2023 kl. 09:59:24

Det bliver løbende tilføjet opskrifter.

Spil er en ny sektion, hvor reglerne for nogle af familiens spil vil blive lagt ind (når nu engang jeg når til det).

Sitemap