20060102 Tvivlstanker

Der er så meget inde i mit lille stakkels hovede. Så mange tanker, der forvirrer mig. Jeg tvivler, skønt jeg ikke kan finde ud af hvorfor jeg har grund til at tvivle.

For at vi kan gøre det godt og bedst skal vi arbejde sammen med de andre. Men når der nu er én der lader til at være så åbentlyst fjendtlig overfor mig, er det så muligt?
Er det forkert af mig at påtage ansvar i forbindelse med projektet? Burde jeg prakke det på en af de andre i gruppen? Eller er det faktisk i orden at jeg føler at det er noget jeg måske er god til? Det er også den fandens Jantelov. Det er ikke i orden at sige ‘jeg kan’. Men hvorfor er det så forkert – hvorfor føler jeg denne uudtalte men allestedsværende begrænsning som en kvalme? En tvivl ville jeg kunne forstå – men kvalme er dog så fysisk. Det burde da ikke være en følelse jeg har grund til at have.

(fortsat)

Jeg virker måske fattet, men jeg har styr på så lidt. Først dette projekt, som jeg ikke helt forstår hvordan skal laves – en ny metode jeg slet ikke er sikker på hvordan man bør bruge. En rapport jeg er bange for skal blive for dårlig og gøre så jeg dumper.
Men jeg er nu så sikker på mig selv at jeg vil mene at jeg kunne tale mig til at bestå, selv med en dumpe rapport, hvis det skulle blive nødvendigt. Jeg håber det ikke, men jeg har sådan en frygt, dybt nede i min mave, der siger at ‘det her’ går galt.

Det næste i rækken er heller ikke så langt væk. Alt for kort tid efter nytår skal jeg, muligvis med en gruppe, igang med eksamensprojektet og jeg er så bange. Allerede i slutningen af denne måned skal vi helst være i gang med at finde en virksomhed, men jeg har ikke engang overvejet noget som helst.

~~MRA~~ 29/9 og 2/10 2006