20019999 Stemmer i natten og hemmelighed

Stemmer, stemmer i natten, hvad snakker de om? Er det om mig? Er det forsvar eller angreb? Jeg ved det ikke, er ikke sikker på at jeg ønsker at vide det…
Stemmer, stemmer der ikke snakker når de ved man lytter. Jeg vil så gerne høre det, hvad snakker de om? Nysgærrig af væsen, stille af natur, tør ikke spørge, ikke sådan uden lige. Hvis hun spørg så kender hun svaret, det er ikke det svar, blot en høflig frase, hun vil aldrig vide om ordene er ægte, ikke hvis hun ikke lytter til stemmerne, lytter når de tror hun ikke er der.
Hvad snakker de om? Fortæl mig det nu? Værdsat eller ej? At spørge hjælper jo ikke, hvor skulle hun vide det fra?

Hvad nu? Hvad sker der? Hvad har hun nu gjord? Den største fejl, hun lovede det, lovede det for sig selv, svor det, men hvad hjalp det? Ingenting, hun brød et løfte, et løfte til sig selv, hellere fortælle om PSA end det, men ingen vil kende det, dog fortæller det alt hvad man kunne ønske at vide!
Nej! Ikke forklare ordene – må ikke siges, det er det sidste hun har. Det eneste, ingen kender det, det er alligevel kun en middel karakter. Det siger ikke det hele, men fortæller dog en del, resten bør ikke formuleres, det skal holdes hemmeligt, ingen bør vide det. Det er hendes, den sidste del af hendes sjæl.

~~MRA~~ før 2002