20011118 Overfladen
Det kan se så godt ud, så uskyldigt og rent, så perfekt.
Ingen rygning; skal leve læng, ingen stoffer; det er ulovligt og skadeligt, intet alkohol; hvad er pointen? Skal man være fuld for at nyde livet? Og så knække sig bagefter?
Ingen sex; man kunne bliver syg, gode karakterer; lærerne elsker hende!, holder hovedet højt uanset hvad.
Det er hvad det blinde øje ser.
Under overfladen fin og ren, er der fremmede elementer, malingen krakelerer!
Kan ikke binde sig; det er et problem! Har ingen tæt på; alle holdes tæt, ingen kærtegn, ingen elskov, ingen kram, ingen kys, ingen varme.
Ingen venner at vende sig mod: alt gemmes i hende inde, griner og ler: et skuespil for folket, hun viser ej sin sjæl til nogen, for på ingen kan hun stole.
Få hun dog har stolet på, hver kender de til hende, de ved det indlysende og så en smugle hver, hver en lille del, alle kender de ikke hinanden, hvis de mødtes ville de kende hende, men hun har valgt dem med omhu, de ved noget om hende, men hvad ved hun ikke om dem.
Hun er god til mange ting, men til ligesåmeget hun fejler, noget godt andet skidt, det er helt almindeligt!
Men, det hun er god til gør det umuligt at forbedre ddet dårlige: der er ikke plads til både 11 taller og venner, og hvis det var, hvem skulle det så være? Hun ved det ikke og kan ikke komme vidre.
Løsningen er en evig søvn, som man kun i døden søge, en frifindelse så rar, at himlen den er målet.
Hvis hun realiserede dette ville tingene ske, en samme ville blive glade,, hun har mange fjender p.g.a. sin faglige gave, det er det eneste hun har, det og så sin ‘uskyld’.
Hvorfor ikke dø?
En kniv, et reb, et tårn, et hav, skære, hænge, falde, sluge, hvordan vil hun forsvinde?
En bus, en bil, en fejl, et tog, splat, bang, ups, krøntch, hun tænker og håber:
Så langt må det ikke nå!
~~MRA~~ 18/11-01
