20010213 Forslag og nedbrud

Jeg kom for at hjælpe, men du hånede mig, jeg prøvede mit bedste og du kritiserede mig.
Hvordan skulle jeg kunne vide hvad der er rigtigt når kun det du gør er sådan?
Du forlanger at jeg skal lave noget jeg ikke kan; fejler jeg så er det galt, prøver jeg ikke er det også galt.

I en teenagers rodede liv betyder følelser meget, bliver en teenagers følelser såret så smuldrer tingene og der skabes kaos.

Det er en evig stræben efter accept, man vil accepteres, ikke kun vennerne men også af familien, forældres mening betyder meget.
Bliver en teenager rost af sine forældre føler han/hun sig stolt og glad (lykkelig), men bliver han/hun kritiseret eller nedgjort så bliver teenageren trist, føler sig utilstrækkelig, latterligt gjort.

Straks man har fået fjer bliver man skubbet ud af reden “flyv”, men man kan ikke flyve, man falder til jorden og moderen, der skubbede en ud af reden, flyver ned til en og siger “du prøvede jo ikke en gang” og den lille unge føler sig utilstrækkelig.
Føler ikke at den er god nok/værdig til at høre til den familie som den ikke har valgt, som den ikke endnu helt kender, den føler sig ubrugelig, nyttesløs.

Jeg prøver med fornuft at lære, bare lidt, af alle de års erfaring der bliver smidt i hovedet af mig, jeg har det ikke i en bog, beder jeg det gentaget bliver du sur, utålmodig og umedgørelig, jeg skriver så stærkt jeg kan men det er aldrig, aldrig nogen sinde hurtigt nok til dig, hvorfor spørger jeg.
Jeg vil så gerne kunne forstå, men kan ikke, det er på ægyptisk jeg kender ikke engang bogstaverne, jeg har ingen ordbog, så hjælp mig dog med at forstå!
Egne erfaringer er ikke gode nok, vi skal lære af jeres, men det kan vi ikke for vi har aldrig selv været der. Men I vil ikke forstå at vi har brug for at forstå maleriet på vores måde, ikke på Jeres … I vil ikke forstå det nye sprog så spørgsmålet er:
Er det ikke os der er bedre end jer?

Frustration, depræssion, er det det vi skal have.
Skal vi være frustrerede fordi vi ikke forstår jeres sprog, ægyptisk?
Skal vi være deprimerede fordi vi ikke føler at di er godt for noget?
Er det det vi skal?
Sådan har vi det alledere, så hvis det ikke er sådan vi skal være, så er det ikke kun os der skal ændre noget!
Det skal I også!
Det er jer der har bragt os i denne situation som vi ikke ønsker.
I er kørt fast i rutiner og “Vi vil have det SÅDAN”, men vi vil ikke have det ‘sådan’.
Vi er flexible, det er vi nødt til for det er I jo ikke!
Hvorfor kan I ikke acceptere at vi ikke har samme idealer som jer.
Microsofts kontorer var rodede men de fik lavet noget, de havde det godt der midt i alle deres rodebunker.
Vi er ikke rengøringspersonale, vi er jeres børn, I har valgt at få os, vi har følelser, det ved I at vi har.

HUSK DET &
LEV MED DET

~~MRA~~ 13/2-01