Skjul menu 150% 200%

Kørt til tops

Senest opdateret af Alice Raunsbæk d. 23 Jan 2017 kl. 21:10:39

Du har lige startet et print på Sculpto og forlader den i visheden om at begynder at printe så snart den er varm. I stedet vender du tilbage til en 3D printer, der knurrer af dig øverst i tårnet!

Dette problem hedder sig kun at opstå ved egne STL filer (altså dem du selv uploader). Skulle du mod forventning også opleve det ved print direkte fra Sculpto Appen garanterer jeg dig for at supporten gerne vil have det at vide.
(Hvis du har en fil der gør det konsistent vil de nok også gerne have den, så de kan bruge den til at forsøge at løse problemet.)

SLUK! NU!

Det første du skal gøre, for at undgå yderligere skade er at slukke på kontakten på printeren.

Det samme gælder hvis du ser den på vej op af, få den slukket og dét lige med det samme!

Jeg har det bedst med at tælle til tre inden jeg tænder den igen.

Hold øje med din printer indtil den går igang med at printe

Den letteste måde at undgå at din printer skader sig selv er at holde øje med den indtil den kommer igang. Hvis den kører til tops sker det efter den er varmet, lige inden den ville til at printe stregen i kanten af pladen.

Så snart den har sat filament på pladen kan du roligt gå fra den.

Kom så ned

Når først din printer er kommet op for at nyde udsigten kommer den ikke ned af sig selv. Uanset hvad så ved den ikke helt hvor langt den er kommet op.

Når din printer er kommet online igen skal du trykke på billedet af printeren og vælge Z-kalibrering. OBS: Den forsøger altid at køre lidt op til at starte med, så den kommer til at knurre af dig!

Sidder fast

Hvis den ikke selv begynder at køre ned af er det fordi den har kørt sig selv så hårdt imod toppen at den sidder i spænd. Hvis dette sker skal du være opmærksom på nedturen!

For at få den ned af bliver du nødt til at tage fat i gevindstangen (ja, du skal vaske hænder bag efter, for den sidder godt fast!). Så vidt jeg husker (og logik siger mig) skal du dreje gevindstangen mod uret: Tag fat med hånden henne imod venstre stang og drej hen imod højre.

Så snart du har fået den fri, skulle den gerne køre resten af vejen selv.

Diagnose på vejen ned

Når nu den er gået igang med at køre ned af vil du holde øje med to ting:

  1. Hvordan kører bunden af gevindstangen? Ser det ud som om det er en lige stang, eller kører den lidt zig-zag? (Hvis den kører meget zig-zag kan det give mening at slukke maskinen igen allerede nu)
  2. Hvordan kører toppen af gevindstangen? Står den ret op som en pind, eller lejer den snurre-top? Kommer der små klik-lyde fra toppen af gevindstangen fordi den slår imod plastikken i toppen?

Hvis gevindstangen står lige som en pind og snurrer om sin egen akse, så er der ikke sket nogen skade og du skal blot z-kalibrere for at Sculpto er klar igen.

Slinger i valsen

Ok, så din gevindstang står og kører rundt, toppen slår mod indersiden af hullet i undersiden af håndtaget. Måske er det endda begyndt at ‘sne’ med plastik spåner fra indersiden af hullet.

Du oplever at dine print er ‘bulede’ og når du prøver at z-kalibrere kører gevindstangen ikke jævnt, men i ‘hakker’.

Før du går videre vil du gerne slukke din printer. Dette slår motoren fra og gør det muligt for dig at dreje gevindstangen.

Når bunden er skæv

Din gevindstang er sandsynligvis ikke bøjet, men den sidder sammen med motoren med en sort gummi muffe og den er blevet skæv. For at forbedre Sculptos helbredstilstand skal du have fat i følgende:

Tag Sculpto fra og find et sted med plads omkring og en fornuftig arbejdshøjde.

  1. Fjern printpladen
  2. Sæt PZ1-bit i skrue-maskinen og afmonter de to skruer håndtaget
  3. Hiv håndtaget af (hvis det er første gang skal du måske vrikke det lidt)
  4. Sæt skruemaskinen fast på toppen af gevindstangen, som var gevindstangen et bor
  5. Kør maskinen op til ca. 3 cm fra toppen
  6. Afmontér skruemaskinen fra gevindstangen
  7. Fat hårtørrer/varmeblæser og blæs på gummi-samlingen til den er blevet varm og bøjelig
  8. Imens gummien køler ned skal du holde/skubbe/hive bunden af gevindstangen, så den kommer til at være lige over forbindelsesstykket. Du kan løbende checke om du er på rette vej med at dreje på toppen af gevindstangen.Alternativt tager du fem-otte træ tandstikker og spænder rundt om gummien med en strip for at stabilisere (du kommer nok stadig til at skubbe/hive lidt, men det skulle gerne hjælpe dig med at holde det på plads imens den køler ned
  9. Lad gummien køle helt af
  10. Sæt håndtaget på
  11. Skru de to skruer i håndtaget igen
  12. Sæt printpladen på plads og sæt Sculpto til og tænd
  13. Start z-kalibrering og se den køre ned med en fin lodret-stående gevindstang

Inden du gør yderligere for at forsøge at fikse noget, så prøv at sæt den til at printe og observer om den stadig laver bøvl.
Jeg vil anbefale en relativt lille ting, så du kan se hvordan den kører på vejen op af. Hvis du ikke lige har noget liggende kan du prøve med ‘Water Gauge’ fra Self Watering Herb Planter. Den spilder kun 2,5g filament og slutter med en lang stang, så du virkelig kan se om den er lige!

Toppen slår imod

Hvis din bund også er skæv, så start der! (se her over)

Hvis din print ser fint ud, på trods af at den slår sig, så vil jeg anbefale at du blot ‘lever med det’.

Hvis din bund ser fin ud, men toppen slår imod, så er den gevindstang muligvis blevet en anelse bøjet. Jeg har i skrivende stund ikke en løsning på dette problem.

Alice Raunsbæk© Copyright 2024 - Powered by Frog CMS - Kontakt

Nyheder

Intet nyt under solen

Senest opdateret af Alice Raunsbæk d. 30 Jan 2023 kl. 09:59:24

Det bliver løbende tilføjet opskrifter.

Spil er en ny sektion, hvor reglerne for nogle af familiens spil vil blive lagt ind (når nu engang jeg når til det).

Sitemap