Kogebog
Snacks
Små velsmagende ting.
Basilikum brød
Tilberedning
Forvarm ovnen ved 180-200 grader (eller hvad du måtte have ovnen tændt på allerede).
Hvis det ønskes kan brødet ristes inden, men det er ikke nødvendigt.
Smørrelsen blandes og smørres på bollen
Den pæne anretning
Tomater skærres i skiver og fordeles (tæt) på brødet.
Basilikum skærres/rives i stykker og fordeles oven på tomaterne.
Ost drysses på toppen
Den hurtige
Basilikum puttes i en blender og gives lidt (bladene bliver ikke skåret ordentligt hvis tomaterne er med)
Tilsæt tomater og ost og blend til du synes det er passende.
Fordeles på brødet.
Bagning
Stilles i ovnen til brødet ser tilfredsstillende ud (ca. 5 minutter). F.eks. at osten er smeltet.
Salt mandler
****
Tilberedning
Sæt ovnene til at varme op til 150°C.
Bring vand & salt i kog. Tilsæt mandler og kog tørt (uden låg!)
Bag/tør mandlerne i 20-30 minutter ved 150°C.
Lad mandlerne køle helt af, når de kommer ud af ovnen (de knitrer imens de køler af).
Soya Mandler
****
Tilberedning
- Hæld mandlerne på en pande hvor de skal varmes op for fuld hammer. Ryst panden og lad mandlerne blive varme
- Når de begynder at poppe, og tage farve, slukkes for panden.
- Hæld soya udover mandlerne mens panden rystes.
- Når alt soyaen er trængt ind i mandlerne, hældes de på et stykke bagepapir.
Brød
Her forefindes opskrifter på flutes/boller og lidt andet godt.
Boller ala Anette
Oprindelse: Anette Madsen (min mor)
Tilberedning
Mælken lunes og gæren opløses her i
Tilsæt resten af ingradienserne og ælt det sammen (mel bør tilsættes lidt efter lidt)
Lad dejen hæve tildækket 30 min
Tænd ovnen på 230°C
Del dejen i 30 boller (brug evt. en spiseske)
Placer bollerne på plader og lad dem efterhæve 20-30 min
Pensel bollerne
Bages i ca. 12 min midt i ovnen.
Boller ala Dorthe
Oprindelse: Dorthes (fra Infanterivej) far
Tilberedning
Smelt margarinen i en gryde og held mælken i, tages af når det er fingervarmt.
Pild gæren i stykker i et krus og kom sukkeret i. Rør i det til det bliver til væske. Kommes herefter i gryden.
Kom de 2 æg i gryden og rør det sammen. Tilføj herefter rosiner.
Bland indholdet af gryden og melet sammen i en skål og rør den godt sammen.
HUSK! Dejen skal kun være som den er!
Lad dejen hæve ca. 30 minutter.
Kom mel på bordet (ca. 1 cm tykt lag) og hæld dejen ud.
Start ovnen på 225°C.
Fold dejen sammen med lidt med, til en lag pølse (ikke ælte den sammen!)
Skær passende stykker af pølsen, tril dem til boller (på samme måde som du ville trille nisse/havregrynskugler)**.
Lad bollerne efterhæve i ca. 15 min. Pensles med sammenpisket æg og bages i en forvarmet ovn på 225° i ca 12 min.
Bemærk: Dejen er meget klistret og kan let hænge fast i hænderne, sørg derfor for at have nok mel på dine hænder, inden du går i gang med næste bolle. En bolle er trillet ordentligt, når den har en glat overflade (og underside).
Flutes
Opskriften kan også bruges til morgenbrød (2 pers)
Oprindelig forfatter: God mad let at lave
Tilberedning
Opløs gæren i vandet
Tilsæt salt
Bland melet i lidt af gangen. Dejen må kun klæbe let til hænder og bord.
Hæv overdækket et lunt sted 30 min
Tænd ovn på 220°
Del dejen i 2 og rul hver del til et brød på længde med bagepladen (til morgenbrød deles dejen i passende boller, der trykkes let falde)
Efterhæv overdækket 15 min
Pensel med vand
Bag 12-15 minutter
Havregrynsboller
****
Samlet tilberedningstid: ca. 3 timer
Oprindelse: Egen variation
Tilberedning
Gryn hældes i en skål og vand hældes over. Lad stå i blød i 10-15 minutter.
Opløs gæren i vandet, der er lunkent/håndvarmt (37°C). Tilsæt de øvrige ingredienser (inklusiv gryn), og ælt dejen, til den er glat og smidig, mindst 5 min. (Evt. med en røre/ælte-maskine)
Kenwood: Sæt temperaturen til 28°C og strøm til 250W. Ælt ved hastighed 1.
Hæver tildækket og lunt i skålen ca. 30 minutter.
Kenwood: Lad temperatur stå på 28°C og strøm på 250W.
Slå dejen sammen og form bollerne (eller franskbrød).
Kenwood: Sæt på rotation (den cirkulære pil) imens du finder bageplader frem.
Brug evt. en stor metal ske (eller iskugleske), som dyppes i vand mellem hver bolle.
Efterhæv i ca. 60 minutter på plade.
Sæt evt. en timer på 45 minutter, så du ovnen har 15 minutter til at forvarme. (Min store ovn tager 10-12 minutter med boost-funktion.)
Bages 23 (20-30) minutter i midten af den 200°C forvarmede ovn (én plade). Alternativt med varmluft i en 180°C forvarmet ovn (to plader).
(OBS: den lille ovn skal stå 10 grader højere på knappen ved varmluft.)
Ændret fremgangsmåde ved nat-hævet
Opløs gæren i koldt vand, frem for varmt.
Undlad al hævning og form blot dejen som ønsket og stil den i køleskabet natten over, på bageplade.
Bages i nederst i ovnen i 35-45 minutter ved 200°C (fra kold ovn).
Havregrynsboller med kerner
****
Samlet tilberedningstid: ca. 3 timer
Oprindelse: Egen variation
Tilberedning
Kerner og gryn hældes i en skål (kernerne nederst) og kogende vang hældes over. Lad stå i blød i ½-1 time under låg.
Opløs gæren i vandet. Tilsæt de øvrige ingredienser (inklusiv kerner og gryn), og ælt dejen, til den er glat og smidig, mindst 5 min. (Evt. med en røre/ælte-maskine)
Hæver tildækket og lunt ca. 30 minutter.
Slå dejen sammen og form bollerne.
Efterhæv i ca. 60 minutter. Sæt ovnen til at varme til 200°C, således at den er nået temperaturen, når brødet er færdig med at hæve. (min tager 10-12 minutter med boost-funktion)
Bages 30 minutter i midten af den 200°C forvarmede ovn.
Vores franskbrød
****
Samlet tilberedningstid: ca. 4 timer / natten over
Oprindelse: Mel indpakning
Tilberedning
Kernerne sættes i blød i kogende vand i ca. 1 time under låg.
Opløs gæren i vandet. Tilsæt de øvrige ingredienser, og ælt dejen, til den er glat og smidig, mindst 5 min. (Evt. med en røre/ælte-maskine)
Hæver tildækket og lunt ca. 30 minutter.
Slå dejen sammen og form et/to franskbrød. Brug evt. brødforme (mine er eva slip-let, 1,75 liter, 30*10cm).
Efterhæv i ca. 60 minutter. Sæt ovnen til at varme til 200°C, således at den er nået temperaturen, når brødet er færdig med at hæve. (min tager 15-20 minutter for at blive varm nok)
Bages 45 minutter i bunden af den 200°C forvarmede ovn. (Boller bages ca. 20-30 minutter)
Tip: Sæt en tom bageplade i toppen af ovnen, hvis de ikke skal blive for mørke på toppen.
Ændret fremgangsmåde ved nat-hævet franskbrød
Opløs gæren i koldt vand, frem for varmt.
Undlad al hævning og form blot de to franskbrød og stil dem i køleskabet natten over.
Bages i nederst i ovnen i 60 minutter ved 200°C (fra kold ovn).
Start dagen
Opskrifter til morgenmad, brunch mv.
Havregryn pandekager
Disse pandekager er super lette at lave – sundere og nemmere end amerikanske pandekager. *****
Delt af min moster Ida fra Webopskrifter
Tilberedning
Hæld havregryn og mælk i en blender.
Lad stå i 5-10 minutter.
Varm panden (5½ af 9 på induktion)
Tilsæt resten og blend.
Dejen steges i klatter på panden. Brug af en olie/smør blanding skulle give sprøde pandekager.
Vendes når dejen er størknet på toppen og kanten er blevet gylden mod panden (4-5 minutter).
Tages af når den anden side er gylden (efter yderligere 1-2 minutter).
Banan pandekager
Disse pandekager er super lette at lave og bliver dejlig tykke – meget nemmere at lave end amerikanske pandekager. *****
Oprindeligt fra min kollega Meretes datter Maja
Opskriften ganges op efterbehov, vær blot opmærksom på at det er svært at blænde en enkelt portion ordentligt.
Hvis der tilsættes havregryn: en banan er nok morgenmad for en voksen.
OBS: hvis der ikke tilsættes havregryn er pandekagerne meget bløde at vende!
Tilberedning
Varm panden (5½ af 9 på induktion)
Blend ingredienserne.
Dejen steges i klatter på panden. Brug af en olie/smør blanding skulle give sprøde pandekager.
Vendes når dejen er størknet på toppen og kanten er blevet gylden mod panden (4-5 minutter).
Tages af når den anden side er gylden (efter yderligere 1-2 minutter).
Anretning/Servering
Spise med blendede bær, honning, sirup, marmelade eller chokolade.
Brunch
Variantioner over tilbehør til æg og bacon
per person
Tilberedning
Holdes varmt i en ovn ved 50°C
Baked beans
Varmes i en gryde og tilsættes friskkværnet peber og paprika.
Pr. ½ ds bruges 1/4 tsk friskkværnet peber (~ max. 2 omgange på kværnen) og 3/4 tsk skærk paprika.
Anretning/Servering
Hvis baked beans serveres med røræg og bacon tern kan det med fordel anrettes med rør æg i bunden, baked beans ud over og bacon fordelt på toppen.
Frokost
Æblesaft/most
Vores læring fra 2018 med æbler fra eget træ og vores slow-juicer
Høst fra træ
Det er absolut nemmest at tage to presseninger og spænde ud mellem seks havestole, rundt om træet, således de to overlapper på to stole overfor hinanden. Sørg for at det er stoleryggen, der vender mod træet da æblerne ellers kan blive slået, hvis de rammer armlænene. Placer to herregårdssten på hver stol, længst fra træet, som modvægt til når æblerne lander.
Ryst træet!
Sammel æblerne op i kasser, vask og sorter dem.
Opbevaring af æbler
Sortér æblerne i ‘Pæne uden skrammer’ og ‘Øvrige’. De pæne kan gemmes i trækasser i garagen. Øvrige juices eller bruges til andet, hurtigst muligt.
Vi høstede i starten af oktober 2018, så må vi se hvor længe de er gode til andet end juice.
8. December fik vi endelig kigget på æblerne igen og mange var blevet helt eller delvis dårlige. Der var dog stadig en del der både var pæne og helt faste. Vi juicede rigtig mange æbler, men det blev til en begrænset mængde ren saft. Der var rigtig meget frugt kød i, i forhold til det juice vi lavede i oktober. Vores konklusion er derfor at det giver mest mening at juice alle de æbler, der ønskes juicet med det samme, i stedet for at vente.
Juice/most af mange æbler
Fjern ‘skilleren’ fra saft beholderen og hæld løbende saften op i en festival-kande (hvis færre) eller suppegryden (ved flere).
Når der begynder at komme skum op af tragten, skilles maskinen ad ved næste tømning og snegl og filter renses inden der fortsættes.
Når alle æblerne er juice’et/most’et
Lad juicen stå i beholderen imens maskinen rengøres.
Skum fjernes fra beholderen med en hul-ske og efterfølgende med en suppeøse til at tage de mindre faste dele.
Der er nu to muligheder; ‘juice med fyld’ eller ‘ren juice’. Det meste frugtkød, der er kommet gennem filteret i juiceren er nemlig faldet til bunden nu.
1. Juice med fyld
Rør rundt i beholderen med juicen så fyldet bliver rørt op i det hele og held så på flasker/bøtter/?.
2. Ren juice
Skum
Fyldet skulle gerne være samlet i bunden af gryden/kanden, så hvis der heldes forsigtigt skulle det gerne være (stort set) ren juice, men for en god orden skyld kan det være fint at hælde det igennem en si;
1. sortering
Tag en anden gryde, eller en kande og læg en si over og hæld forsigtigt fra den første gryde – sien er bare for at få evt. flydende filtreret fra.
Det er en fordel at bruge en modtage-beholder der kan modtage hele mængden af én gang, om muligt, da du så ikke kommer til at ‘skvulpe’ beholderen med fyldet frem og tilbage flere gange.
Hold øje med juicens farve imens du hælder; når den skifter farve bør du stoppe med at hælde, da du er ved at nå fyldet i bunden.
2. sortering
Du skulle nu gerne have en beholder med ren juice og den oprindelige beholder med lidt juice og noget fyld. Resten filtreres i en anden beholder, for at være sikker på ikke at få fyld-rester i den rene juice;
Du kan evt. bruge samme si – hvis den er stor nok, bare over en ny beholder – denne gang skal det hele bare hældes over, så du får alt fyldet i sien.
Lad fyldet hænge i sien og dryppe af et stykke tid, så saften kommer fra. Juicen fra beholderen under kan godt døje at komme igennem en tættere si, hvis du har sådan én.
Efter filtrering
Juicen fra den første modtage beholder kan også filtreres gennem en tættere si, men min erfaring er at det ikke bør være nødvendigt. Der kan dog godt ligge lidt i bunden, når juicen hældes fra. Hvis du er krakilsk med fyld kan du hælde juicen gennem et kaffefilter, for at få det sidste fra.
Du kan selv vurdere om du vil blande den filtrerede juice fra de to dele, eller om du vil have dem separat.
Opbevaring og holdbarhed af juice
I forbindelse med vores første store høst i 2018, med et udbytte på 8½ liter, undersøgte jeg hvilke muligheder der er for opbevaring. Nedenstående er min sammenskrivning fra forskellige kilder.
Overordnet er de dog enige om at det er vigtigt med rene sterile flasker og at sørge for at dårlige dele af æblerne er blevet fjernet.
Vær desuden opmærksom på ikke at spilde ned af flaskerne eller rundt langs åbningen, da det kan mugne. Det kan evt. løses med aftørring med atamon-vædet køkkenrulle.
Sterilisering af flasker
Der er en del muligheder:
- Varm flaskerne en smule med varmt vand fra hanen (for at undgå at de får varme-chok og springer) og hæld derefter kogende vand i, sæt låg på og ryst.
- Hav en stor gryde vand til at koge og læg de forvarmede flasker der i.
- Stil flaskerne i mikroovn og giv dem 10 sekunder
- Tænd ovnen på 130-140 grader og giv flaskerne 15 minutter, til de har en temperatur lige over 100°C
- Kemisk: skyl flasker og låg i atamon (kan genbruges fra flaske til flaske)
- Kemisk: brug flaske rensningsmiddel, f.eks. fra brygning af øl.
Det er bare om at vælge én.
Behandling af juicen
Rå = Most
Holdbarhed: 3-5 dage i køleskab (under en uge)
Fordel: beholder smag og vitaminer
Rå med atamon = Juice
Holdbarhed: minimum 1 år, et kælder-koldt sted
Fordel: beholder smagen
Tilsæt 1 cl atamon pr. liter.
Jf. Tørslefs gamle grønne syltebog skal der dog 2 cl atamon til hver liter saft.
Rå med æblesyre
Holdbarhed: ?, mørkt og køligt
Æblesyre findes også naturligt i æblerne.
Frosset
Holdbarhed: ?. Efter optøring som rå saft.
Fordel: beholder smag og vitaminer
Tages op efter behov. Sørg for at alt juicen er tø‘et inden den bruges.
Det anbefales at bruge plastikflasker eller poser, da væske der fryses, som bekendt udvider sig, hvorfor glasflasker risikerer at sprænges.
Pasteuriseret
Holdbarhed: minimum 6 måneder, mørkt og køligt
Ulempe: Mister vitaminer på grund af varme-behandlingen og kan miste noget smag.
OBS: Hvis du pasteuriserer i flaskerne, så undgå at fyld dem for meget, da væske udvider sig ved opvarmning og det derved kan løbe over.
For at undgå uklar og brun saft skal det varmes op til 60°C, for at stoppe den enzymaktivitet, der gør æbler brune.
- Varm op til 70°C
- Varm op til 80°C
- Varm op til 85°C
- Flaskerne fyldes til 5 cm fra kanten og stilles i en gryde med vand, der varmes til 80°C. Temperaturen holdes 5-10 minutter.
- Stil flaskerne i ovnen og varm dem op til 75°C og sæt låg på inden de er afkølet.
Egen erfaringer: Hvis der skal pasteuriseres i ovn giver vores store ovn ved indstilling til 90° kun 78, og 95° giver 83.
Pasteuriseret med atamon
Holdbarhed: minimum 1 år, mørkt og køligt
Ulempe: Mister vitaminer på grund af varme-behandlingen og kan miste noget smag.
Varm juicen op til PRÆSIS 65°C i 35 minutter, i en gryde (den lavere temperatur skulle påvirke smagen mindre). Tilsæt efterfølende 7 ml atamon pr. liter.
Koldskål
****
Ca. 2 liter
Oprindelse: Anette Madsen
Tilberedning
Evt. frugt blendes med kærnemælken.
Æg og sukker piskes luftigt. Resten af ingredienserne piskes i.
Serveres straks, eller sættes i køleskabet og omrøres inden servering.
Kyllingesalat
****
Oprindelse: Atkins
Tilberedning
Vend kylling, atiskokhjerter, løg og smør sammen.
Bland cremefraiche og mayonnaise og kom det i kyllingeblandingen. Bland godt og smag til med salt.
Sæt salaten i køleskabet, til den skal bruges.
Æg
Tilberedning
Æggene prikkes og lægges i en gryde/kasserolle og dækkes kvart med vand, drys evt. med salt. Læg låg på og skru helt op.
Når vandet koger startes tiden og der skrues ned til lav varme.
6 minutter: Blødkogt
7 minutter: Smilende
9 minutter: Hårdkogt
Når tiden er gået overhældes æggene med koldt vand.
Forretter
Små lette retter, der kan bruges inden et godt måltid, eller måske alene på en varm dag
De fleste forretter indeholder fisk, så er det blot at variere efter hvor kræsne gæster du får på besøg!
Avocado-salat med Rejer
***
2 personer
Oprindelse: HotStart.dk
Tilberedning
Rør dressingen sammen og smag til med salt og peber.
Halver avocadoerne og tag stenene ud. Graf frugtkødet ud med en ske og skær frugtkødet i mindre stykker. Vend avocadostykkerne og brøndkarse i en skål. Hæld dressingen over og rør godt rundt.
Anretning/Servering
Anret på 2 tallerkner og drys rejerne over. Server straks.
Fiskesuppe med aïoli
Tilberedningstid: ca. 45 minutter
Kilde: Familiemåltider 2013, uge 43
Tilberedning
Skær fisk i 3×3 cm stykker. Skær gulerødderne i små lange stykker. Skær squash i tynde skiver. Snit porre i skiver på skrå og hak hvidløg fint.
Steg gulerødder, squash, porre og hvidløg i olie i en dyb pande, ca. 5 min. læg fiskestykkerne ovenpå grøntsagerne sammen med citrontimian. Hæld fiskebouillon og hvidvin ved, så fisken dækkes. Krydr med salt og peber. Læg låg på og lad fisken småkoge ca. 15 min.
Tag fiskestykkerne op og hold dem varme.
Lad suppen koge ind så der ca. er halvdelen tilbage. Hæld den gennem en si.
Rør aïoli op med 1 dl. af suppen, past. æggeblommer og lidt olie. Rør denne blanding i suppen og rør forsigtigt. Suppen må endelig ikke koge nu!
Fordel fiskestykkerne på dybe tallerkner og hæld varm suppe over.
Anretning/Servering
Server varm brød til.
Græskarsuppe
Kan også bruges som hovedret.
Kilde: http://www.kvalimad.dk/opskrifter/krydret-og-cremet-graeskarsuppe-hokaidosuppe
En lækker og cremet suppe som alle elsker. Den tager kun et ti femten minutter at lave så den passer både til hverdag og fest. Den kan laves i forvejen og den kan fryses ned. På alle måder nemt.
Anden type græskar kan også bruges.
Tilberedning
Hak løg, hvidløg og ingefær i brunoise. (små tern)
Skær græskarret i tern på ca. 1×1 cm.
Steg løg, hvidløg, garam masala og ingefær til løgene bliver gennemsigtige.
Tilsæt græskartern og steg dem med indtil det hele er brunet lidt. Ca. 5 minutter.
Tilsæt fond til græskarrene er dækket.
Koges indtil græskarrene er møre. Ca. et kvarter.
Blend det med en stavblender.
Alternativt: Pres det igennem en sigte med bagsiden af en suppe eller sovseske.
Tilsæt fløde, salt og peber.
Smag til med citronsaft.
Noter
Du kan sagtens bruge en rigtig hønsefond eller en god grøntsagsfond i stedet for den fupfond jeg bruger i videoen.
Hvis dit hokaido græskar ikke giver helt 500 gram når det er renset og skrællet, så går det alligevel.
Hvis du bruger fupfond så smag på suppen inden du kommer salt i. Fupfonden er rimelig salt.
Er suppen for kraftig når den er færdig, så bare kom et par dl vand mere i.
Tunfiskemousse
til 8-10 personer
Oprindelig forfatter: Karolines køkken (1980’erne)
Tilberedning
Hæld olien/vandet fra tunfisken.
Mos tunfisken i en skål med elpisker eller gaffel.
Tilsæt smør, creme fraiche, citronsaft og krydderier.
Rør det hele sammen og smag moussen til.
Fyld moussen i en postejform eller skål.
Stil den tildækket i køleskabe mindst 3 timer, gerne 1/2 dag.
Anretning/Servering
Pynt med brøndkarse før serveringen.
Tips: Moussen kan også anrettes portionsvis med salatblade, citronbåde og brøndkarse.
Aftensmad
En lille samling ‘simple’ opskrifter
Står du og magler en ide til aftensmad? Eller har du ikke det store held med bedstemors instrukser? Prøv at se om du ikke kan finde noget der kan bruges…
Mad behov per person
Det kan være svært at lave den rigtige mængde mad. Dette er mine erfaringer ud fra hvor meget mad der er lavet og hvor meget der blev tilovers.
Aftensmad uden forret el. dessert
133 g Kalvecuvette
167 g Kartofler
Bearnaisesauce jf. opskrift
125 g grønne bønner
25 g pose ost
17 g bacon
Brød
Julemenu 2018
Dette er ud fra otte personer, hvor der også var et halvt fad and. Dette er gennemsnittet.
136 g Hvide kartofler
110 g Brune kartofler
43 g Flæskesteg
Stegesovs
28 g Rødkål
1/4 pose Menu chips
125 g Skinke
32 g & 32 ml Grønlangkål
126 g Bønner-bacon-ost
Lidt and
1½ Æbleskiver
75 g Risalamande
33 g Kirsebærsovs
19 cl faxe kondi (1½ liter)
19 cl jolly cola (1½ liter)
28 cl rødvin (3 flasker)
Stegetid for kød i ovn
Oprindelse: Diverse indpakninger
Svinekam m. spæk (evt. til koteletter)
Ovnsteges ca. 2 timer ved 200 °C
Kernetemperatur 75 °C
Oksefilet
Åben kødet ca. 1 time før brug for iltning af kødet.
Ovnsteges ca. 1 time ved 200 °C. Lad stegen hvile I ca. 20 min.
Oksegrydesteg af tykkam (snøret u. ben)
Brunes og simrer med væde 2-2½ time til kødet er mørt.
Nakkefilet
Ovn el. grydesteges 1½ time. Kerne temp. 75° (2,3kg)
Cuvettesteg
Åben kødet 1 time før brug. Ovnsteges ca. 1 time og 15 min ved 200°. Lad stegen hvile mindst 15 min.
Åben kødet 1 time før brug for iltning af kødet. Ovnsteges 15 min ved 225°. Derefter 35min ved 175° eller til kernetemperatur på 61°C. Husk at lade stegen hvile i 20min før udskæring.
Tilberedning af frost-mad
Oprindelse: Diverse Indpakninger
Morgenboller (købt)
Tilberedning i ovn ved 200 °C.
Frosne brød: 10-15 min. Optøede brød: 5-7 min.
Forårsruller
Lægges på gabepapir og placeres mind i den forvarmede ovn (frosne giver bedste resultat).
Frossen: 20-22 min ved 200°C eller 16-18 min ved 225°C varmluft.
Optøet: 11-13 min ved 200°C eller 9-11 min ved 225°C varmluft.
Schnitzler, paneret
Læg dem dybfrosne i en forvarmet oven og steg dem færdige.
Varmluft: 180°C i ca. 12-15 minutter
Almindelig varme: 180°C i ca. 20 minutter
ActiFry
Der er en del tilberednings forslag med i quick-guiden, men mængderne passer ikke til to personer, så vi har selv måtte eksperimentere.
Generelt kan alt mindre, der ville laves i en varm luft ovn, eller på en pande laves i ActiFry.
Brasede kartofler: 25 minutter
300 g rå kartofler, skåret i skiver eller tilsvarende.Erfaringer: 20 min er tilberedt men ikke sprøde. 45 min er tørre og uspiselige.
Pommefritter: 20 minutter
300 g pommefritter fra fryserRodfrugter og kylling: 30 min
500 g rodfrugter fra fryser3 kylling lår
Adventsgryde
Tilberedningstid: 1½ time.
Oprindelse: Alletiders kogebog
Tilberedning
Gryden – del 1
Hamburgerryggen/skinken brunes let i smør med karry, evt. af et par gange, og tages op.
Tilsæt porrer, peberfrugter, hvidløg, tomatpure samt mel og bouillon, vend det hele godt rundt.
Læg hamburgerryggen tilbage i gryden.
Lad småkoge under låg til grønsager og kød er mørt, ca. 15 minutter.
Ris
Kog vandet til risene (evt. med lidt grønsagsbouillon). Held risene i, når vandet koger og lad dem koge under låg 8-10 minutter ved svag varme.
Sluk for varmen og lad risene stå i yderligere 8-10 minutter på pladen med låg over.
Gryden – del 2
Derefter tilsættes fløde. Herefter koges retten op igen, og den smages til med salt og peber.
Anretning/Servering
Drysses med persille inden serveringen med løse ris til.
BBQ Koteletter og kartoffelskiver med grillost
Oprindelse: Familiemåltider.
Tilberedningstid: ca. 40 min
Bemærkning: Gode Kartofter
Tilberedning
Bland soja, ketchup, paprika og hvidløg. Kom marinaden i en pose sammen med kødet.
Skrub kartoflerne og skær i 1 cm tykke skiver på langs og pensl med olie. Læg kartoffelskiverne på grillen på indirekte varme og grill dem ca. 10 min på hver side til de er gylden og møre.
Skær agurk og melon i grove tern. Pil rødløget og skær i fine både. Blandes herefter i en skål.
Rør græsk yoghurt, sukker og hakket mynte sammen og smag til med lidt peber. Vend melonsalaten i myntedressingen inden servering.
Bland smøreost, fintsnittet purløg, salt og peber.
Grill koteletterne til de er gyldne og sprøde.
Læg en skefuld rørt ost på hver skive af kartoflerne og server med grill BBQ kotletter og sommersalat.
Bearnaisesauce
Tilberedningstid: ca. 20 minutter. *****
Oprindelse: God mad let at lave
Tilberedning
Kenwood: Brug gummi-røre-ting. Montér varmeskjold.
Sæt en skål i vandbad i en gryde ved svag varme. Temperaturen i skålen må ikke komme over 68°C, så vil æggeblommerne koagulerer! Sigt f.eks. efter 60°C, så har du tid til at reagere, hvis temperaturen stiger.
Foer skålen med skive-skåret smør og fyld resten af ingredienserne i. Rør evt. de øvrige ingredienser sammen inden smøren smelter. Hvis du bruger flydende smør blandes de øvrige ingredienser i skålen inden den flydende smør tilsættes.
Kenwood: Sæt temperatur til 60°C og strøm til 750W (E4). Omrøring uden forsinkelse.
Når smøren er smeltet røres der rundt med jævne mellemrum (eller hele tiden… men det er faktisk ikke nødvendigt, mor!)
Kenwood: Hold temperatur knappen inde for at aktivere HSHT. Ændrer hastighed til 2.
Saucen piskes luftig inden servering.
*Hvis uheldet alligevel er ude, og saucen begynder at skille* (fordi den er blevet for varm)
Tag skålen væk fra vandbadet, pisk en isterning i saucen, og se, om den samler sig.
Hvis dette trick ikke virker, kan du starte forfra, men uden det store spild: Pisk 2 nye æggeblommer (pasteuriserede) op med 1 spsk. vand over vandbadet, og pisk derefter den skilte sauce i.
Boller i Karry
Tilberedning
Påbegynd sovsen når risene hældes i gryden.
Ris
- Find en kaserolle og held 1-1 1/4 dl vand i pr person, der kan evt. puttes grønsags boullion i vandet.
- Når vandet koger hældes risene i, de koges under låg i 10 minutter
- Når risene har fået 10 minutter slukkes der for varmen og de skal nu stå endnu 10 minutter før de er færdige
Sovs
- Påbegynd en opbagt sovs
- Svits noget karry i den smeltede smør inden du kommer mel i, følg ellers opskriften
- Når den opbagte sovs er færdig puttes kødbollerne i, hvis der er mere end 5 minutter til risene er færdige skrues der ned for varmen
- Når sovsen igen er kogt op er den færdig
Brocoli stilke
Skrald stangen, skær i tern.
Vend i olie
Drys med salt og evt. Karry. Lidt gurkemeje.
Bag ca. 5 min ved 190 varmluftovn.
Bag evt tomater med.
Ved brug af Actifry, sørg for at den enten er varm inden, eller giv dem 5 minutter ekstra.
Bøf med cognac-pebersauce
Oprindelse: Dr. Atkins’ illustrerede kogebog.
Tilberedningstid: ca. 20 minutter
Tilberedning
Dæk begge sider af bøfferne med friskkværnet sort peber og pres det godt ind i kødet.
Smelt smørret i en stor pande og tilsæt rosmarin og salvie.
Brun hurtigt bøfferne på begge sider. Hæld den lune cognac over bøfferne og antænd den. Når flammen dør ud, tages bøfferne op og holdes varme.
Hæld fløde, worcestershire-sauce og sennep i panden. Rør godt rundt og lad det simre i 3 minutter.
Hæld saucen over bøfferne og server dem straks.
Chicky Wraps
Oprindelse: Familiemåltider.
Tilberedningstid: ca. 20 min
Tilberedning
Skær kyllingen i mindre stykker, krydr med paprika og 1 tsk. krydderiblanding. Steg i olien på en varm pande 3-4 min. Tilsæt salt.
Skær avocado og agurk i små tern. Skær radiser i skiver og skyld ærteskud.
Rør fromage frais med knust hvidløg, salt og peber.
Fold de lune wraps som kræmmerhuse og fyld salat, kylling, avocado og hvidløgsdressingen i.
Chili Con Carne
Tilberedning
Skær løg, hvidløg, chili og peberfrugt i tern.
Brun kødet i olien sammen med løg og hvidløg.
Tilsæt chili og peberfrugt sammen med tomat og krydderier.
Lad retten koge under låg i mindst 40 min. (Kan langtidskoges, f.eks. en hel dag)
Tilsæt bønnerne og lad dem koge med i 5 min.
Smag retten til – det skal være stærkt!
Anretning/Servering
Kan serveres med cremefraiche til (udover valgt tilbehør).
Kan alternativt serveres som suppe.
Chimichange med Guacamole
Oprindelse: Familiemåltider.
Tilberedningstid: ca 40 min
Tilberedning
Sauter løg og hvidløg i lidt olie. Kom kødet i og lad det brune. Tilsæt krydderier og tomatpure og rør godt rundt, lad det stege ca. 5 min.
Fordel kødet og ost i en halvmåne på pandekagerne, og luk sammen.
Steg dem forsigtigt på begge sider, på en varm pande.
Bland imens hvidløg og avokadokød og mos det med en gaffel. Vend hakkede tomater i. Smag til med salt.
Vend salaten i lidt olie og limesaft og server til chimichanga og guacamole til.
Dhal
Tilberedningstid: 45 minutter – 1 time *****
Oprindelse: Fra kantinen på Junget.
Tilberedning
Forbered alle ingredienser. Skyl linserne i en sigte.
Kenwood Cooking Chef: 135° (sautering), Omrøring forsinkelse 3 (20 sekunders pause).
Varm olien i en stor gryde ved middelvarme og tilsæt hvidløg og ingefær og rør rundt i 1 minut.
Tilsæt herefter de øvrige krydderier og svits dem af i et minuts tid under omrøring.
Kenwood Cooking Chef: 99° (simre), Omrøring forsinkelse 5 (40 sekunders pause).
Kom de skyllede linser i gryden sammen med grøntsagsbouillon og hakkede tomater.
Lad det simre under låg i 30-45 minutter. Rør jævnligt i gryden og tilsæt evt. lidt ekstra grøntsagsbouillon, hvis den bliver for fast.
Smag til med salt og server retten i dybe skåle med koriander på toppen. Server kølig raita samt et godt hjemmebagt naan til.
Fiskeburger med Fennikel og Citronmayonaise
Oprindelse: Familiemåltider.
Tilberedningstid: ca. 25 min
Tilberedning
Fiskebøf
Rør fiskefarsen med hakket dild og revet hvidløg. Form farsen med en ske dyppet i koldt vand, til 6 fiskebøffer og steg dem gyldne i lidt olie på en varm pande, ca. 6-8 min på hver side.
Eller form det antal bøffer, der skal bruges til bollerne, maks 2½ cm tykke.
Citron mayonaise
Pisk ægget med en elpisker, tilsæt herefter olie lidt ad gangen mens der hele tiden piskes.
Det er vigtigt at olien optages langsomt i ægget så blandingen ikke skiller. Fortsæt med at hælde olie i til blandingen har en tyk og cremet konsistens.
Smag mayonaisen til med fintrevet citronskal, citronsaft, hakket dild og salt. OBS: Brug endelig ikke for meget citronskal!
Fyld
Skyl rucolasalaten godt. Rens fennikel og skær i papirstynde skiver.
Anretning/Servering
Varm burgerbollerne og flæk dem. Smør bollerne med citronmayonaise og læg burgeren sammen med rucolasalat, fiskebøf og fennikel.
Flæsk, stegt
Tilberedning
Start ovnen på 220° varmluft.
Flæsken lægges ud i en bradepande (bagepapir kan udelades da det alligevel ikke forhindrer at bradepanden skal vaskes af bag efter alligevel)
Drys med lidt salt.
Sæt pladen i ovnen i 20 minutter (25 hvis ovnen ikke var forvarmet)
Vend flæsken.
Drys med lidt salt.
Sæt pladen i ovnen i 10 minutter.
Tag flæsken ud og lig det på sugende papir inden det serveres.
Anretning/Servering
Serveres med kartofler og persillesovs.
Flæskesteg
Oprindelse: min mor, Anette Madsen
Modificeret med input fra god mad let at lave og egne erfaringer.
Tilberedning
Forvarm oven til 200°C (eller 225)
Rids sværen, hvis den ikke er det allerede!
På hovedet
Læg flæskestegen på hovedet i et ovnfast fad. Fadet skal helst ikke være meget større end flæskestegen.
Tilføj vand til sværen er dækket. Løft stegen lidt, så der har været vand hele vejen under den.
Drys salt i vandet.
Fadet med stegen sættes i ovnen i ca. 30-40 minutter, til kernen er ca. 40°C
Tag fadet ud og ændre temperaturen på ovnen til 175°C (eller 160), gerne på intervalgrill.
Sværen op
Vend stegen, så sværen vender op.
Drys (og gnid evt.) mere salt.
Sæt evt. laurbærblade ned mellem nogle af sværene.
Sørg for at toppen af stegen er vandret, så den bliver jævnt bagt på toppen. Brug krøllet noget af silikone eller alu-folie under dele af stegen.
Sæt termometer i stegen, hvis du ikke allerede har det.
Faddet med stegen sættes i ovnen indtil kerne temperaturen er 55°.
Tag fadet ud og check om sværen er ved at være sprød.
Hvis ikke sværen er sprød ændres ovens temperatur til 225-250°C med grill.
Hæld vandet fra fadet i en bred gryde – evt. gennem en si.
Stil fadet tilbage i oven indtil kerne temperaturen er 65°C
Sovsen kan laves imens, men sørg for at holde øje med stegen, især hvis du har ændret ovnen til grill!
Trække
Når stegen/sværen er færdig tages fadet ud.
Sværen kan evt. tages af stegen, så den kan pakkes ind imens den trækker. Ellers må du ikke dække den til.
Lad stegen trække i ca. 10 minutter inden den skæres. Kerne temperaturen bør komme op på 70°C.
Sovs
Mors version
Vandet/skyen fra fadet er i en bred gryde – tænd ikke for varmen endnu!
Drys/si mel ned i gryden, således melen opsuger fedten i toppen. Pas på ikke at få for meget mel i midten af gryden!
Melet ‘falder’ til bunden af sig selv, når det har opsuget hvad det kan.
Når alt melen er faldet til bunden piskes sovsen og den koges op.
Tilsæt kulør (sparsomt) og smag til (med salt, peber, ribsgele, æblegele og sukker).
God mad let at lave
Skum skyen for overflødigt fedt.
Ryst mel og vand til jævning or den i den kogende sky.
Kog sovsen igennem nogle minutter og smag til.
Anretning/Servering
Serveres klassisk med hvide kartofler og stegesovsen. Brune kartofler er også en mulighed.
Rødkål er det klassiske tilbehør sammen med menu kartofler eller franske kartofler.
Fritata med Brocoli og Skinke
Oprindelse: Familiemåltider.
Tilberedningstid: ca. 35 min
Tilberedning
Del broccoli i små buketter og skær stokken i små tern. Snit forårsløgene i tynde skiver. Svits broccoli og forårsløg i lidt olie på en pande, til det bliver blødt men ikke har taget farve.
Pisk æg, parmesanost, fløde, salt og peber sammen. Vend de stegte grøntsager og skinke i.
Varm lidt olie på en slip-let pande, kom æggemassen på. Steg frittataen til den er fast ved svag varme i ca. 20 min.
Lad frittataen glide over på et stort flad låg, læg panden over og vend frittataen tilbage på panden. Steg frittataen ca. 5 min på den anden side.
Lad køle en smule af og skær så frittataen i mindre stykker.
Server med tomater i skiver, klippet purløg og brød til.
Grillede Fiskepakker med Mango salat
Oprindelse: Familiemåltider.
Tilberedningstid: ca 40 min
Tilberedning
Skyl persille og kørvel, og hak det fint. Vend det med citronsaft, olie og hvidløg i en stor skål.
Dup fisken tør med køkkenrulle skær den i 4×4 cm tern og vend dem i krydderurteolien, stil fisken på køl til den skal grilles.
Kog bulgur i ca. 10 min.
Skyl og skær salaten. Skær æbler og mango i små tern og bland det hele sammen med kogt bulgur.
Vikl lidt bacon om hver stykke fisk. Og grill dem på alle sider, ca. 2 min. i alt.
Skær limefrugt i både og grill dem 1 min på hver side.
Server de grillede fiskepakker med mangosalat og grillet limefrugt
Grydesteg
Tilberedning
Bacon i tern brunes af i tykbundet gryde i lidt fedtstof, hvorefter det tages op af gryden.
Stegen krydres godt med salt og peber og brunes i fedtstoffet ved kraftig varme på alle sider ca. 10 minutter.
Gulerødder, porre og løg i skiver brunes med et par minutter. Varmen dæmpes og der tilsættes vand, bouillon og rødvin. Tilsæt også bacon. Lad det hele simre i 1-1½ time 1,5-2 timer, skum af flere gange. Lad stegen hvile indpakket i staniol i 20 minutter.
Grøntsagerne (og bacon) blendes med til saucen, piskefløde og de stegte bacontern tilsættes saucen der evt. jævnes evt. med lidt Maizena og tilsættes lidt madkulør.
Serveres med kartofler og årstidens grøntsager.
Grøntsags Chorizo suppe med Krydderurte brød
****
Tilberedningstid: ca. 40 min
Oprindelse: Familiemåltider.
Tilberedning
Suppe
Snit løg og hvidløg i tern. Skær chorizopølse i tynde skiver.
Kom olie i en gryde og steg løg, hvidløg, chorizo pølse og timian 3-4 min.
Skær gulerod, squash og tomater i små tern.
Kom grøntsagerne i gryden. (Tryk evt. grøntsagerne sammen i bunden af gryden med en grydeske.) Tilsæt bouillon så det dækker grøntsagerne (maks 7 dl!).
Kog suppen 20-30 min og krydr med salt, peber, citronsaft og basilikum.
Brød
Bland persille med hvidløg, olie, salt og peber og fordel blandingen på brødskiverne.
Grill krydderurtebrødene i ovnen til de er gyldne og sprøde (ca. 10 minutter ved 200°C).
Anretning/Servering
Server suppen med brødene til.
Guacamole
Oprindeligt fra Valdemarsro, men tilpasset vores ønsker.
Tilberedning
Put det hele i en blender eller multi-hakker og kør til det hele er jævnt.
Citronen er valgfri, men minimerer hvor brunt det bliver ved kontakt med luften.
Anretning/Servering
Bruges f.eks. i wraps.
Høns i asparges
Aftensmad til 2 personer
Oprindelse: en dåse asparges
Tilberedning
Kog kød med div. krydderier ¾ – 1½ time og gem ‘suppen’
Lav en smørbolle og bland sigtet ‘suppe’ og aspargesvand i gryden
Kog op og tilsæt kød og asparges (de sidste ca. 2 min)
Indbagt svinemørbrad med pesto og cheddar
Tilberedning
Forberedelsestid: 30 min.
Tilberedningstid i alt: 60 min.
Start ovnen på 200 grader.
Brun mørbraden på en pande og køl lidt af, drys med salt og peber
Butterdejs rullen pakkes ud og smøres med chili pesto så der er 3 cm fri for pesto hele vejen rundt.
Læg mørbraden på den smurte dej, skær osten i trekantede stave.
Skær ridser på skrå i mørbraden og put stavene ned i ridserne.
Pak dejen om, først enderne, og pensel med æg i limningen (sørg for den er godt lukket uden huller nogen steder, ellers ryger osten ud).
Pensel med æg og drys evt med sesam.
Bages i 30-35 min ved 200 grader.
Anretning/Servering
Kan serveres med salat, råstegte kartofler og bearnaise.
Kalkun i parmesan med tomatkompot
Arbejdstid: 20 min
Tilberedningstid ialt: 25 min
Tilberedning
Kødet skæres i mindre stykker og vendes i parmesan. Steg kødet af i panden. Tag kødet op og kom skalotteløg i. Steg disse letmøre og kom herefter flåede tomater i og kog saucen let ind. Smag til med hakket koriander efter smag samt salt og peber.
Broccoli koges letmøre og vendes i saucen sammen med de stegte kalkunstrimler.
Drys med lidt friske korianderblade før serveringen.
Ris koges som anvist på posen, og serveres til.
Kalvegryde
2 portioner
Oprindelse: Dr. Atkins’ illustrerede kogebog
Tilberedning
Varm ovnen på til 120°C.
Kom bacon, smør, løg og champignoner i en stegepande og sauter ved lav varme, til løg og bacon er let brunede. (Tag blandingen op med en hulske og læg den i et ovnfast serveringsfad.)
Lad baconfedt og smør blive i panden og kom kødet i. Brun kødet på alle sider, og tag det op; lad fedtet blive i panden. Kom kødet op i fadet til baconblandingen og bland godt.
Kom vand/hønsefond, cremefraiche, salt og paprika i stegepanden. Opvarm det, til det næsten koger, og hæld det det over kødet. Læg låg op/sølvfolie over og sæt fadet i ovnen i 1 time, eller til kalvekødet føles mørt, når man stikker i det med en gaffel.
Anretning/Servering
Server retten med en klat cremefraiche og et drys paprika.
Tilbehør: grønne bønner og ris eller ovnbagte kartofler.
Kalvescaloppine
Oprindelse: Dr. Atkins’ illustrerede kogebog.
Tilberedningstid: ca. 45 minutter
Tilberedning
Varm grillen op (i ovnen).
Gnid begge sider af kødet med salt og peber.
Smelt halvdelen af smørret i en stegepande og brun kødet. Tag kødet op og hold det varmt.
Hæld hønsefond og vin i panden. Lad det simre, til væsken er kogt ind til det halve. Hæld sovsen op i en kande og hold det varmt. (Check at den er kogt nok ind!)
Sauter svampene brune i resten af smørret. Tilsæt tomater og hvidløg og lad det simre i 5 minutter.
(Find et fad, hvor der er plads til at alt køddet vil kunne ligges, så det ikke overlapper)
Kom blandingen med tomaterne op i et ovnfast fad, læg kalvekødet over og hæld vinsaucen på. Drys med revet parmesan og sæt fadet under grillen, til osten er gyldenbrun og bobler.
Server straks.
Kartofler, Brune
****
Oprindelse: Anette Madsen
Tilberedning
Panden sættes på en tændt plade (6-7 af 12, 4-5 af 6, 7 af 9 på induktion)
Sukker hældes på i en top på midten. Det smelter stille uden at blive brunt. Det må ikke begynde at ryge.
Undlad at røre rundt i sukkeret inden det meste er smeltet.
Når det meste af sukkeret er smeltet røres der rundt med et træ-redskab (træ fordi at sukker ikke hænger lige så meget i).
Når sukkeret er smeltet kommes kartoflerne på og der skrues ned (1-2 af 12, 3-4 1 af 6, 5 af 9 på induktion)
Lad stå på lavt blus ca. 20min og vend af og til. Kan evt. sættes i ovnene, når de er færdige.
Tip: Bliver sukkeret for brunt tages panden af og/eller kom en spiseskefuld fedtstof på.
Hvis noget af sukkeret klumper kan klumperne tages af panden.
Kartofler, Fløde
Tilberedning
Hak løg fint.
Bland piskefløde, krydderier og løg.
Kartoflerne skæres i skiver (alternativt købes skiveskårne frost-kartofler).
Lægges lagvis i et ovnfast fad: fløde, kartofler, fløde, kartofler.
Afslut med ost.
Bages minimum 40 minutter ved 170°C, indtil kartoflerne er møre. (Kan tage over en time, hvis der er et højt fad.)
Kartofler, Hasselbagte
Oprindelse: Ole Raunsbæk og Anette Madsen
Tilberedning
Skær ‘riller’ i kartoflerne. Pensel med olie.
Bag 1 time ved 175°C.
Kartoffelsalat
Tilberedning
Koteletter i fad ala Lisbeth
****
Materialer
Et ovnfast fad hvor koteletterne kan ligge i ét lag.
Låg til fadet/stanniol.
Tilberedning
Sæt ovnen til varme op til 200°C.
Hvis du vil servere ris til og vil lave det i en stegeso lægges risene i blød i samme mængde vand (således de har stået i vandet 10-15 minutter inden ris og vand hældes i bunden)
Brun koteletter i smør, lægges i fad.
Bacon svitses på panden. Tilføj hakket løg.
Tilsæt tomatpuré og madlavningsfløde. Kog igennem. Held over koteletterne.
Dæk fadet med et låg eller stanniol.
Sættes i ovnen 30-45 minutter ved 200°C. Mærk evt. på koteletterne, for at sikre at de er færdige.
OBS: Kan stå længere i ovnen, så længe fadet er dækket til. (vi lader dem typisk stå der inde i en times tid – især hvis der er ris i)
Anretning/Servering
Serveres med ris og kogt/dampet broccoli
Kylling med hyldeblomst og mandler
Oprindelse: Familiemåltider.
Tilberedningstid: ca. 35 min
Tilberedning
Rist de smuttede mandler på en tør pande ved jævn varme i ca. 4 min. Drys med salt og stil dem til side.
Lad smørret blive gyldent i en sauterpande og steg kyllingekødet i ca. 6 min. Vend af og til. Tag kødet op og hold det varmt.
Læg nudlerne i kogende vand et par minutter. Lad dryppe af i en sigte.
Lad imens smørret smelte i dyb panden ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits æbler og forårsløg i ca. 2 min.
Rør bouillon, hyldeblomst og majsstivelse sammen og rør det i panden sammen med kyllingekød, salt og peber. Lad retten koge ved jævn varme og under omrøring i ca. 2 min. Smag til.
Anretning/Servering
Anret kylling med hyldeblomst sammen med nudler. Drys med mandler.
Kylling/spinat lasagne
Tilberedning
Start ovnene på 200°C.
Skær kylling små skiver/tern, og svits dem – evt med karry og chili. Løg og hvidløg skæres i små stykker, og tilsættes når kyllingen begynder at tage farve. Der svitses indtil kyllingen er gennemstegt.
Champignon hakkes eller skæres i strimler og svitses med. Tilsæt de hakkede tomater og den frosne spinat. Når spinaten er tøet i blandingen, smages til med salt, peber og evt muskatnød. Lad blandingen simre til noget at væden er forsvundet.
Imens laves bechamelsovsen: smelt smør og til sæt mel. Rør jævningen ud og tilsæt mælk efter behov, til sovsen får en tilpas tyk konsistens. Smag til med salt og muskatnød.
Hæld lidt af kylling/tomat/spinat blandingen i bunden af et ovnfast fad og kom herefter et lag lasagneplader over, hvorefter der kommes endnu et lag kylling/tomat/spinat osv. Afslut med bechamelsovs på toppen og evt lidt revet ost.
Bag i ovnen ca 30 minutter ved 200°C. alm. ovn.
Kyllingekroketter
Oprindelse: Dr. Atkins’ illustrerede kogebog.
Tilberedningstid: 15 minutter + 30 minutter køleskab + 15 minutter
Tilberedning
Bland kyllingekød, æggehvider og krydderier godt og stil det i køleskabet i 30 minutter, eller til massen er fast.
Form massen til aflange pølser eller kroketter, ca. 2½ cm tykke og 7½ cm lande.
Opvarm olien i en pande og steg kroketterne i 4-5 minutter, til de er gennemstegte og sprøde.
Lasagne italienne
tilberedningstid: 60min.
Oprindelse: Karolines køkken, modificeret af Ole Raunsbæk, modificeret af Alice Raunsbæk
Bechamelsauce er blot en opbagt sovs med ost og muskatnød, men kan erstattes af færdig købt Mornay sauce i ca. 2/3 mængde, da det er tyndere end bechamel.
I denne opskrift er: En dåse koncentreret tomatpuré på ca. 140 g. Et stort hakket (zittauer)løg er ca. 100 g.
Der kan tilføjes bacon i tern eller kvarte cocktailpølser i kødsovsen. Undvær i givet fald salt.
Også hvidløg og/eller groft revet gulerødder kan tilsættes.
Hvis du ønsker at lave lasagnette i stedet, skal du bruge op til dobbelt mængde af din favorit pasta i forhold til opskriften.
Tilberedning
Kødsauce og Bechamelsauce kan passende startes samtidig (imens oven sættes til at forvarme til 200°C).
Kødsauce
* Svits løg og kød i gyldent smør
* Tilsæt krydderier, tomatpure og bouillon
* Lad det koge ved svag varme i ca. 10 min.
Bechamelsauce (opbagt sovs med ost)
* Smelt smørret i en tykbundet gryde
* Tilsæt mel og bag det godt sammen
* Kom halvdelen af mælken i, og når saucen koger, tilsættes resten af mælken lidt efter lidt
* Kom krydderier og ost i
* Lad saucen koge godt igennem og smag den til.
Sammenlægning
Smør et ovnfast fad med smør. Læg lasagne, kødsauce og bechamelsauce lagvis i formen. Det øverste lag skal være bechamelsauce.
Drys med rasp og fordel smørret herpå. Bag lasagnen midt i ovnen til overfladen er gylden og lasagnen mør.
Bagetid: Ca. 35 min. midt i ovnen ved 200°C (til overfladen er gylden og lasagnen mør).
Ved frysning
Hvis lasagnen skal fryses behøves den ikke bagt, men blot lagt sammen og frosset. Tag den op dagen før og bag den jf. ovenstående.
Ellers genvarmes den ved lavere temperatur i længere tid.
Lasagnette
til 3-4 personer
Denne opskrift er aldeles kød-besparende og indgredienserne kan varieres imellem nedenstående og hvad der står i lasagne-opskriften.
Oprindelig forfatter: Alice Raunsbæk
Tilberedning
Tænd ovnen på 200 grader.
Kom en smule olie i en gryde, svits løg og kød.
Når kødet er gennemvarmt (brunt) tilsættes tomatpuré, boulion og vand.
Kort efter hældes gullerødder, bønner og hvidløg i, hvorefter kryderierne tilsættes.
Lad blandingen småkoge ca 10 minutter.
Find et passende fad og held et lag pasta ud i bunden af det.
Held et lad fyld ovenpå efterfulgt af et tyndt lag mornay.
Gentag rækkefølgen: Pasta, fyld, mornay til der ikke er mere fyld.
Slut af med mornaysause øverst.
Bag i ca. 35 minutter (ved tidligere nævnte 200 grader).
Lun Kyllingesatat m. Pitabrød og Karrydressing
Oprindelse: Familiemåltider.
Tilberedningstid: ca. 30 min
Tilberedning
Læg kyllingefileterne i en sauterpande med bouillon og lad dem simre under låg i ca. 12 min. Drys fileterne med salt og peber og hold dem varme.
Lad fedtstoffet blive varmt i en pande, tilsæt karry og lad det bruse af. Svits rødløg og hvidløg i ca. 3 min. Hæld løgene over i en skål og rør fromage frais i. Tilsæt citronsaft, honning, ingefær, salt og peber og smag til.
Skyl og slyng salatbladene og skær blommer og agurk i tynde skiver. Skær kyllingekødet i skiver.
Anretning/Servering
Anret med salat, blommer, agurk og karrydressing. Server med lune pitabrød
ELLER
Bland kyllingen med dressingen (i stedet for at drysse den med salt og peber).
Fyld pitabrødene med grønt og kylling-dressing.
Løse ris i mikroovn
2-3 personer
Oprindelse: Kogebog for mikrobølgeovn
Tilberedning
Mål ingredienserne af og kom dem i en form/gryde. Dæk formen/gryden til. Kog risene ved højeste effekt (6-700W) i 5 min.
Rør rundt i risene. Fortsæt kogningen ved lav effekt (50%):
12-14 min for aflange løse ris.
15 min for parboiled/speciel behandlede ris.
25 min for brune ris.
Marinade til Nudler
Oprindelse: Familiemåltider.
Tilberedning
Rør marinaden sammen af soja, honning, olie, ingefær og hvidløg.
Mojo
4 personer
Oprindelse: ukendt
Tilberedning
Hak brødet i foodprocessor eller blender
Rens peberfrugt for stilk og kerner, skær den i stykker og tilsæt sammen med hvidløg, eddike, chili og paprika
Tilsæt olien lidt efter lidt og blend til dippen er lind.
Smag til med citronsaft, salt, peber og en anelse sukker.
Serveres med små ovnbagte kartofler dyppet med olie og drysset med salt.
Moussaka
Oprindelse: Dr. Atkins’ illustrerede kogebog.
Tilberedningstid: ca. 1½ time
Tilberedning
Aubergine – del 1
Skæl auberginen og skær den i skiver; anret skiverne på en stor tallerken/et skærebræt. Sæt tallerkenen ned i vasken så saften kan løbe fra, og læg en anden tallerken/skærebræt over, så den presser aubergine-skiverne ned. Lad dem dryppe af i 30 minutter og pres så hver skive mellem stykker af køkkenrulle, så saften tørres af.
Evt. kan saucerne laves imens auberginerne ligger i pres.
Varm ovnen op til 180°C.
Flødesauce
Kom smør i øverste halvdel af en dobbeltkoger over varmt vand (eller brug et vandbad). Tilsæt æggeblommer en ad gangen og pisk konstant med en hjulpisker eller elpisker. Tilsæt fløde, parmesan og vand. Bliv ved med at piske, til saucen tykner; det tager ca. 10 minutter. Stil saucen til side.
Kødsauce
Opvarm 1/3 af olivenolien i en stor stegepande. Sauter løg og grøn peberfrugt, til de er let gyldne. Tilsæt hvidløg og kød og brun kødet.
Tilsæt tomatsauce, vand og krydderier og lad det simre i 15 minutter.
Aubergine – del 2
Opvarm olivenolien og sauter aubergineskiverne, til de er gyldenbrune. Lad dem dryppe af på køkkenrulle.
Sammenlægning
Kom halvdelen af aubergineskiverne i et velsmurt ovnfast fad. Fordel halvdelen af kødblandingen over, derefter resten af auberginerne og slut af med resten af kødblandingen. Hæld flødesaucen over og sæt fadet i ovnen i ca. 30 minutter, til overfladen bobler og er gylden.
Mørbradbøffer i fad
Tilberedningstid ca. 1 time 20 min
Tilberedning
Start ovnen på 200°C.
Kartoflerne skrælles og skæres i skiver.
Kom kartoffelskiverne i et smurt ovnfast fad og drys dem med salt og peber. Hæld fløden over. Sæt fadet nederst i ovnen ved 200 grader C. alm. ovn i ca. 45 minutter.
Afpuds mørbraden og skær den i skiver til mørbradbøffer som bankes let.
Brun mørbradbøfferne på begge sider i fedtstof på panden. Tag dem af panden og drys dem med salt og peber.
Rist derefter løg i halve skiver, champignon i skiver og peberfrugt i strimler hver for sig i fedtstoffet, tages op.
Sovs: Kog panden af med bouillonen og de hakkede tomater.
Fordel mørbradbøffer, løg, champignon og peberfrugter over kartoflerne efter ca. 45 minutter i ovnen.
Hæld sovsen over og sæt atter fadet i ovnen ved 200 grader C. alm. ovn i 20 minutter.
Oksekøds salat med brøndkarse
Oprindelse: Familiemåltider.
Tilberedningstid: ca. 20 min
Tilberedning
Skræl eller skrub kartoflerne og kog dem i letsaltet vand til de er møre.
Krydr bøfferne med salt og peber og steg dem på en (grill)pande i ca. 3 min. Lad kødet køle lidt af og skær det herefter i strimler.
Bland olie, eddike og honning med finthakket chili, hvidløg og ingefær.
Skyl salaten og snit peberfrugt, skær løg i tynde både og forårsløg i skrå skiver. Bland sammen og vend det skårne kød og brøndkarse i. Dryp dressing over salaten.
Server de kogte kartofler til
Oksekødssalat med tomater og sojadressing
****
Tilberedningstid: ca. 20 min
Oprindeligt fra FamilieMåltider.dk, uge 12, 2012
Tilberedningstid: ca. 20 min
Tilberedning
Kød
Brun flankesteak et par minutter på hver side, på en god varm pande. Kryder med salt og peber.
Lad flankesteaken trække i staniol er par minutter. Herefter skæres den i tynde skiver.
Salat
Skyl salaten og pluk den i mindre stykker. Skær tomater i halve og skær agurk i skiver. Pil løg og skær i tynde skiver. Skræl avocadoen og skær den i tern.
Dressing
Hak chili fint. Rør soja saucen sammen med sukker limesaft og chili.
Tilbehør
Lun evt. brødet.
Anretning/Servering
Anret salat, tomat, agurk, rødløg, avocado og flankesteak på et fad/to tallerkner og dryp med soja dressing (nøjes med noget af dressingen og lad det op til folk selv om de vil have ekstra).
Server straks med groft brød til.
Oksespyd med tomat-mynte relish
Oprindelse: Familiemåltider.
Tilberedningstid: ca. 30 min
Tilberedning
Rør oksekød, salt og peber, løg, hvidløg oregano, chili og mel sammen. Rør til sidst æg i, og form 8 aflange kødboller, som evt. sættes på spyd.
Rør eddike og sukker sammen, til sukkeret er opløst. Skær tomater i små tern og hak mynten fint. Vend begge dele med eddikelagen og smag til med salt.
Kom bulgur, kogende vand og lidt salt i en gryde, lad koge op. Læg låg på og sluk for varmen og lad bulguren trække 10 min.
Vend salat og løg med olie og eddike, og krydr med salt og peber.
Grill oksespydende på en varm grill eller pande til de er gyldne og gennemstegte. Server straks med tomat-mynte-relish, bulgur og salat til.
Opbagtsovs
kan bruges som base til mange sovser
Tilberedning
Smelt smøret ved svag varme i en gryde
Tag gryden af varmen og put lidt mel i indtil al smøren er opsuget og der er formet en “smørbolle”
Held en smule mælk i (kun så bunden lige er dækket) og sæt gryden tilbage på varmen
Rør så mælken bliver opsuget af smørbollen, uden at brænde på
Held en smule mere mælk i (maks ½dl af gangen ved under 3 personer)
Rør til mælken er opsuget af massen
Fortsæt ovenstående to trin til sovsen har den ønskede konsistens
Sovsen skal boble inden der fyldes mere mælk i!
Når sovsen har den ønskede konsistens er den færdig.
Ostegratineret torsk med bagte tomater
2 personer
Oprindelse: fisk #1
Tilberedning
Tænd ovnen på 200°C.
Saml fisken i to-fire små portioner, og læg dem på en bageplade/fad med bagepapir.
Krydr med salt og peber, og læg en skive ost oven på hver portion.
Halvér tomaterne, og læg dem ved siden af fiskene.
Bag fisk og tomater i 10 minutter.
Grill derefter i 2 minutter.
Kog pastaen som angivet på emballagen. De sidste 3 minutter tilsættes den frosne spinat, som koges med.
Hæld pasta og spinat til afdrypning i en sigte/et dørslag. Tilsæt olie og vend rundt. Krydr med salt og peber.
Anretning/Servering
Servér spinatpasta med ostegratineret torsk og bagte tomater.
Paniyaram, stærke
36 stk
Bemærk 2 timers hviletid!
Oprindelse: Scanpan – Indien
Tilberedning
Risen og de forskellige ‘dal’ skylles og sættes i blød hver for sig i to timer. Herefter blendes ris, dal og salt med en smule vand. Varm olien og steg løg og chili indtil løgene er gennemsigtige. Held dette i dejen og bland godt.
Æbleskivepanden varmes og smøres med en smule olie. Fyld hullerne halvt med dej. Bages i 2 min ved middel varme. Vendes for at de bages jævnt og bages færdige ved lav temperatur.
Serveres med chutney.
Paniyaram, søde
25 stk
Oprindelse: Scanpan – Indien
Tilberedning
Bland alle ingredienserne til en tyk dej. Æbleskivepanden varmes ved middel temperatur og smøres med en smule olie.
Fyld hullerne med dej og bag i 5 min. Vendes og bages færdig i endnu 5 min, indtil de er jævnt gyldne.
Æg og kokosnød kan udelades; Æg anvendes for at give en blød konsistens og rund smag.
Banan kan også tilsættes som ekstra ingrediens.
Persillesovs
til 4 personer
Dette er en opbagt sovs
Tilberedning
- smør smeltes i en gryde
- kom mel i til al smøren er suget op
- hæld mælk i af 4-5 gange, rør godt igennem mellem hver gang
- kom meget lidt sukker og lidt peper i
- lad sovsen koge op
- kom hakket persille i
- lad sovsen koge op en sidste gang
Pitabrød
10-12 stk
Lommerne i brødet påstår selv, når det bliver bagt!
Oprindelig forfatter: God mad let at lave
Tilberedning
- Rør gæren ud i lunken vand
- Tilsæt salt
- Rør mel i lidt efter lidt. Dejen på ikke klistre men dog klæbe let til hænder og bord.
Lad dejen hæve et lunt sted i ca. 45 min.
- Tænd ovnen på 250°
- Del dejen i 10-12 lige store dele
- Rul hver del ud med en kagerulle, så de er på størrelse med en underkop
Lad de rullede pitabrød efterhæve 10 min
Bages mit i ovnen i 6-8 minutter (7 minutter passer for mig)
Pizza
8-10 små
Oprindelse: Hjemkundskab på Vipperød folkeskole
Tilberedning
Stil ovnen på 225°C
- gæren opløses i vandet
- tilsæt olie og salt
- melen røres i lidt efter lidt
- del dejen i 8-10 dele, som du ruller flade
hæv tildækket i 15 min
kom fyld på (tomat, kødfyld, ost, krydderi)
bag pizzaerne i 15-25 minutter
Anretning/Servering
Drys med oregano før servering.
Kartoffelpizza med timian og chorizopølse
Oprindelse: Familiemåltider.
Tilberedningstid: ca 30 min + 15-20 min ovntid
Tilberedning
Sommerpizza med lufttørret skinke
*****
Oprindelse: Familiemåltider.
Tilberedningstid: ca 15 min + 60 min hævetid + 12 min ovntid
Tilberedning
Dej
Rør gæren ud i lunkent vand, tilsæt salt og fuldkornsmel og lad det stå i 10 minutter.
Rør hvedemelet i lidt af gangen, ælt dejen godt igennem, og kom den tilbage i skolen. Dæk skålen med plastfilm, og lad den hæve en time et lunt sted.
Slå dejen ned, del den i fire og rul hver del ud til en aflang pizza. (Alternativt rulles det hele ud på en plade og den skæres i ‘strimler’)
Tænd ovnen på 200°C.
Fyld
Rør hvidløgsost og fløde sammen, og smør det på pizzaen. Skær rødløg i tyndeskiver og skinke i strimler. Drys det hen over pizzaerne, og slut af med timianblade.
Bag dem ved 200°C nederst i ovnen i ca. 12 minutter til dejen er sprød og gylden.
Server de lækre brød med blandet salat, tomater og purløg.
Pizza - hurtig
Nem og hurtig pizza bund uden gær. Simpel og smagfuld fyld – *****
Denne opskrift er tilpasset ud fra én udleveret ved Timm Vladimirs køkken
Pizza bunden bliver bedst hvis den er rullet tyndt ud (ikke noget med at lade den trække sig sammen!).
Tilberedning
Forvarm ovnen til 250°C (eller brug din kuglegrill). Hvis du vil bruge bagesten skal den også ind og varmes op.
Varmluft alternativ Forvarm ovnen til 250°C varmluft. Brug et grill-net ovenpå en rist til bagningen.
OBS: Hvis der er to personer i køkkenet: den ene laver pesto og den anden dejen, den er bliver først færdig klarer mozzarella’en.
Pesto
Mos det hele i en morter eller kør det hele i en foodprocessor og smag til.
Dej
Bland alle de tørre ingredienser i en mellemstor skål og tilsæt vand.
Ælt dejen godt igennem. Den skal blive glat at se på, og ikke klistre til fingrene.
Rul dejen ud til en tynd (rund) pizza på en meldrysset flade.
Fyld
Riv eller skær mozzarella i skiver.
Fordel pesto på dejen, læg mozzarella’en ovenpå.
Bag
Bag i den varme oven i 4 til 5 minutter. Hos os: ca. 10 minutter uden pizza sten.
Varmluft alternativ Læg pizza’en på grill-net ovenpå en rist og bag 8 minutter ved 250°C varmluft
… eller til osten er smeltet og er begyndt at tage farve.
Rabarber Kylling
Oprindelse: Familiemåltider.
Tilberedningstid: ca 40 min
Tilberedning
Sæt risene over og lad koge ca. 40 min.
Rens kyllingefileterne, del hver filet i 3 og drys dem med salt. Lad smørret blive gyldent i en pande og brun kyllingestykkerne ca. 1 min. på hver side. Kom dem i et ovnfast fad.
Rør fløde, honning og sød chili godt sammen.
Kom purløg og rabarber på kyllingestykkerne og hæld flødeblandingen over.
Steg rabarberkyllingen midt i ovnen 10-15 min ved 225 grader.
Server straks sammen med ris og salat af agurk og ærteskud.
Risengrød i mikroovn
2-3 personer
Oprindelse: Kogebog for mikrobølgeovn
Tilberedning
Bland vand, ris og salt i en form eller skål med høj kant. Dæk formen/skålen til.
Kog blandingen ved højeste effekt (6-700W) i 5 min.
Fortsæt kogning ved lav effekt (50%) i 4-5 min.
Tilsæt mælken og rør rundt. Dæk ikke formen/skålen til.
Forsæt kogning ved højeste effekt i 4 min.
Kog grøden færdig ved lav effekt i 30-35 min.
Spæd evt. med lidt mælk, hvis grøden virker for stiv.
Risengrød
Tilberedningstid: ca. 1 time
Oprindelig forfatter: Min mor
Tilberedning
- lad vand og grødris koge op (halv styrke)
- tilsæt mælk (lav styrke)
- kog op under omrøring
- kog under regelmæssig omrøring indtil grøden har den ønskede konsistens
- kom salt i og rør rundt
Alternativ: Når risengrøden er kogt op, tages den af og stilles den i en seng, eller dækkes med håndklæder. Her lader du den stå i nogle timer. Kog op og tilsæt salt inden servering.
OBS: hvis du skal lave risalamande af noget af grøden skal dette tages fra inden salten røres i
Anretning/Servering
Serveres i den dyb tallerken med en smørklat i midten og med sukker og kanel drysset over.
Kan serveres med nisseøl.
Risengrød i Kenwood
Tilberedningstid: ca. 1 time
Kenwood indstillinger justeret 2023-11-15
Tilberedning
Kenwood: Montér varmeskjold og omrørings-dims.
Hæld vand og grødris i.
Kenwood: Sæt temperaturen til 120°C og strøm til 1500W (E1). Omrøring med forsinkelse 4. Lad stå i ca. 2 minutter.
Tilsæt mælk og vanille.
Kenwood: Sæt temperaturen til 105°C og strøm til 750W (E4). Omrøring med forsinkelse 6. Lad stå i 45 minutter.
OBS: Hvis du skal lave risalamande af noget af grøden skal dette tages fra inden salten røres i.
Kom salt i og rør rundt.
Kenwood: Lad temperaturen stå. Omrøring uden forsinkelse. Lad stå i 5 minutter.
Anretning/Servering
Serveres i den dyb tallerken med en smørklat i midten og med sukker og kanel drysset over.
Kan serveres med nisseøl.
Risotto af Perlespelt med spinat og laks
Oprindelse: Familiemåltider.
Tilberedningstid: ca 30 min + 15 min ovntid
Tilberedning
Tænd ovnen på 200 grader. Krydr laksen med salt og peber og pak den i alufolie og læg den i en lille bradepande. Bag laksen i ovnen i ca. 15 min.
Pil og hak løg fint. Varm olie op i en gryde og steg løg ved middel varme. Tilsæt perlespelt og lad stege ganske kort til den er let gylden. Skru op for varmen og hæld hvidvin i gryden og lad koge lidt ind. Hæld grøntsagsbouillon i lidt ad gangen. Rør jævnligt i gryden.
Rør parmesan og skyllet spinat i risottoen, lad spinaten falde sammen og smag til med salt og peber.
Skyl persille og hak fint. Riv citronskal. Pil og hak skalotteløg fint, bland sammen til persilledrys.
Skær den bagte laks i mindre stykker og server risotto af perlespelt med persilledrys over.
Salat med grillet kylling og bacon
Oprindelse: Familiemåltider.
Tilberedningstid: ca 20 min
Tilberedning
Grill brød og kylling på en varm grill. Bræk brødet i små, grove stykker, og riv kyllingekødet lidt groft.
Skyl rucola og salatmix og lad dryppe af. Snit rødløg i tynde ringe. Halver tomater. Kom bønner i kogende vand ca. 2 min, skyld med koldt vand og lad dryppe af.
Steg bacon sprødt, lad dryppe af på et stk. køkkenrulle.
Bland alle ingredienserne sammen til salat i en stor skål.
Pisk sennep, balsamico, olie og vand sammen til en dressing, og hæld den over salaten.
Salat med Røget Mørbrad
Oprindelse: Familiemåltider.
Tilberedningstid: ca 35 min
Tilberedning
Kog pasta i letsaltet vand til de er al dente.
Smut mandlerne efter de har været et par minutter i kogende vand. Varm herefter en pande op og kom de smuttede mandler på sammen med honning, og rist. Sluk blusset og drys med timian. Læg mandlerne på et stykke bagepapir, og skil dem ad med to gafler. Drys salt over.
Skyl salaten. Skær soltørrede tomater i passende stykker. Skær kødet i meget tynde skiver. Bland det hele forsigtigt på et fad, med kogt pasta. Bland nippet brøndkarse i.
Pisk en dressing af eddike, olie, sennep, flydende honning, salt og peber. Dryp den over salaten og drys med mandlerne.
Skinketærte med Bacon og rucola
Oprindelse: Familiemåltider.
Tilberedningstid: ca. 30 min + 30 min ovntid
Tilberedning
Tænd ovnen på 200 grader.
Smør en tærteform, rul dejen ud og læg i formen.
Skær bacon i passende små stykker. Svits let på en varm pande.
Pil og hak løg fint. Smelt smørret på en pande og steg løg et par minutter. Skyl og hak ruccola og bland den i panden. Pisk æg og fløde sammen og krydr med salt og peber. Hæld baconstykker og skinke strimlerne i æggeblandingen og fordel i fadet.
Drys revet emmentaler over tærten inden den sættes i ovnen ca. 30 min.
Sommersalat med Ørred og Kartofler
Oprindelse: Familiemåltider.
Tilberedningstid: ca 30 min
Tilberedning
Vask kartoflerne, kog dem møre, og afkøl.
Skær radiser i mindre stykker. Skyl salat og riv i grove stykker. Snit og hak løg. Skær agurk i skiver.
Vend grøntsagerne sammen i en skål og fordel salaten på et fad.
Bræk fisken i mindre stykker og fordel over salaten.
Rør olie, vand, sennep, salt, peber og sukker sammen i en skål. Dryp dressingen over salaten.
Spicy Klatkager
****
Tilberedningstid: ca 35 min
Oprindeligt fra FamilieMåltider.dk, uge 11, 2012
Tilberedningstid: ca. 35 min
Tilberedning
Klatkager
Rør mel, mælk og æggeblomme til en glat dej. Tilsæt salt, peber og sukker.
Snit hvidløg, skalotteløg og chili i bittesmå terninger. Skær (de evt. kogte) gullerødder og selleri i små terninger, på størrelse med majskorn.
Sauter det hele i olie, i ca 1 minut sammen med karry. Tag panden af varmen og lad grønsagerne køle lidt af. Vend dem i dejen sammen med revet limeskal. Pisk æggehviden stiv og vend den i dejen.
Varm olie på stegepanden og sæt små klatter af dejen på med en ske. Steg dem til de er gyldne og sprøde på begge sider.
Tilbehør
Steg/grill kyllingen og skær limefrugten i både.
Anretning/Servering
Server klatkager med limebåde og grillet kylling.
Sur-sød kalkun med ris
Arbejdstid: 15 min
Tilberedningstid ialt: 30 min
Tilberedning
Risene skylles og koges efter anvisningen på posen.
Olivenolien sættes over i en stor sauterpande, hvorefter rødløgene sauteres ganske let, inden kalkunstykkerne tilsættes og bruner med i et par minutter.
Peberfrugterne og porrer skåret i skrå ringe tilsættes, når kødet er brunet igennem, og vendes rundt sammen med honning, balsamico (rød), timian kviste, salt og peber i et par minutter. Det simrer, til kødet er gennemstegt og mørt.
Stægt flæsk (i ovn)
til 4 personer
Bemærk: mængde pr person afhænger af folks madtrang!
Tilberedning
- tænd ovnen på 250 grader
- smør en bradepande med et tyndt lag fedt/olie
- fordel kødet på bradepanden i et enkelt lag
- steg i ovnen i 25 min
- tag bradepanden ud og vend kødet
- steg i ovnen 25 min mere
Anretning/Servering
Serveres med hvide kartofler og persille sovs
Taco Salat
Oprindelse: Familiemåltider.
Tilberedningstid: ca 20 min
Tilberedning
Bring vand tilsat salt i kog. Tilsæt bulgur, kog den videre ved svag varme i ca. 10 min.
Lad imens fedtstoffet blive gyldent i en pande eller grill flanksteaken på grill. Brun steaken ca. 1 min. på hver side, steg den derefter ved svag varme ca. 12 min. Krydr med salt og peber. Tag flanksteaken af og hold den varm.
Skyl kidneybønnerne og lad dem dryppe af i en sigte. Bland tomater og finthakket chili. Læg blandingen i bunden af en glasskål med høje sider. Læg herefter et lag bulgur, et lag hakket peberfrugt, et lag majs, et lag løg og et lag kidnybønner. Dryp lime saft på bønnerne og drys med salt. Læg cremefraiche på toppen og drys med tortillachips.
Skær kødet i tynde skiver og server sammen med tacosalaten og evt. resten af chipsene.
Taco spice
Tilpasset ud fra vare deklarationer på købe-mix fra Rema 1000
Tilberedning
Svits løg og hvidløg
Tilsæt kødet og gennemsteg det
Tilsæt resten af ingredienserne
Lad simre til væsken fra kødet er væk
Anretning/Servering
Serveres i varme tortilla wraps med blandet salat. Evt. med guacamole, salsa og cremefraise.
Tacoskaller med Tomatfuld og Guacamole
Oprindelse: Familiemåltider.
Tilberedningstid: ca 20 min
Tilberedning
Sauter løg og hvidløg i lidt olie. Tilsæt gulerødder og derefter resten af grøntsagerne, oregano og chiliflager. Sauter et par minutter inden tomater og vineddike tilsættes. Varm retten godt igennem.
Svits bacontern på en varm og tør pande og lad dryppe af. Bland i tomatsaucen.
Mos avocado med presset hvidløg, og limesaft. Hak tomater og rødløg fint og bland i avocadomosen. Smag til med salt og peber.
Varm tacoskallerne i ovnen og fyld tomatsaucen i og server med grov guacamole til.
Tomat/Kartoffel Æggekage
Oprindelse: Familiemåltider.
Tilberedningstid: ca. 15 min + 30 min ovntid
Bemærkning: For meget tomat
Tilberedning
Skræl og kog kartoflerne i let saltet vand ca. 15 min. Skær herefter kartoflerne i skiver.
Tænd ovnen på 180 grader.
Pisk æg med græsk yoghurt , og krydr med salt og peber. Vend æggemassen med kartoffelskiverne, og revet parmesanost. Hæld massen i et smurt ovnfast fad og placer tomater og pølser i skiver ned i, drys med frisk timian, og bag midt i ovnen ca. 30 min, indtil den er gylden og føles fast.
Serveres med ærteskud til.
Tortellini
****
2 personer
Oprindelse: Alletiders Kogebog
Tilberedning
Sæt ovnene til at varme på 180°C.
Kog tortellinien i vand med lidt salt.
Brun kødet i en gryde sammen med løg og hvidløg. Tilsæt væske og tomatpasta. Krydr med paprika, timian, basilikum, salt og peber.
Kom tortellinien i et ovnfast fad, hæld kødsovsen over og til sidst fløden.
Sættes i ovnen ved 180°C i 15 min.
Tun salat
Tilberedning
Hæld vandet fra tunen og få det ud i en skål. Skål størrelse: 1½-2 liter, så der er plads til at røre rundt.
Tilsæt citronsaft.
Rør tunen ud med en gaffel.
Tilsæt karry, peber og mayonaise og rør sammen.
Held øvrige ingredienser i skålen efterhånden som de er ordnet.
Riv gulleroden (hvis den ikke allerede er det).
Hak løg fint.
Hak øvrige ingredienser i tern på maks 5*5mm.
Rør sammen i skålen.
Anretning/Servering
Bruges i pitabrød eller på brød.
Ungarsk paprikagryde
Arbejdstid: 25 min
Tilberedningstid ialt: 1 time 15 min
Tilberedning
Svits baconen i en gryde til det er lysebrunt. Tag det op. Kom smørret i gryden. Dup oksekødet tørt og brun det godt heri. Bland mel og paprika og drys det over. Rør bouillonen i lidt ad gangen sammen med tomatpuré. Væden skal lige dække kødet.
Kom baconen tilbage i gryden og lad retten simre under låg til kødet er mørt, ca. 1 time. Kom creme fraiche og cocktailpølser i og kog igen 5 minutter. Smag til med salt, peber og evt. paprika. Vend ærterne i og lad dem blive gennemvarme.
Tzatziki
Oprindelse: Familiemåltider.
Tilberedning
Skær agurken på langs og skrab kernerne ud med en teske og riv den groft. Læg den revne agurk i en sigte og drys med salt og sæt til afdrypning i 15 min. Skyl saltet af, pres væden fra og rør sammen med græsk yoghurt, knust hvidløg og hakket dild. Smag til med salt og peber.
Æggekage (i ovn)
til 2-3 personer
Tilberedning
Ovn stilles til 180-200°C.
Fyld skæres i små tern.
Kom ingredienserne (æg, mel, mælk, salt og pepper) i en skål og pisk luft i det.
Svits evt. fyldet i lidt olie på en pande.
I pande
Reducer til lav varme, når du er færdig med at svitse fyldet
Kom fyldet i skålen (til æggemassen)
Put ekstra fedtstof på panden
Hæld skålens indhold ud på panden
Lad panden stå på pladen til bunden er størknet og let brun
Sæt panden ind i ovnen (på en rist)
Sæt ovnen på varmluft i 5-10 minutter
Stil tilbage på normal varme
I fad
Kom fyldet i et ovnfast fad og hæld æggemassen over.
Bag æggekagen i ca. 25 min
Når æggekagen er brun oven på tages den ud og serveres med purløg.
Variation: Hæld lidt ost ud over kagen inden den sættes i ovnen.
Anretning/Servering
Med purløg
Østrisk paprikakylling
Oprindelse: Dr. Atkins’ illustrerede kogebog.
Tilberedningstid: ca. 30 min + 1 time ovn
Tilberedning
Varm ovnen op til 180°.
Opvarm smør og olie i en stegepande. Brun kyllingestykkerne omhyggeligt på alle sider og drys et nip salt over. Tag kylligestykkerne op.
Sauter løg og hvidløg i olien, til løgene er gyldne. Tilsæt paprika, hønsefond og cremefraiche eller syrnet fløde; rør rundt hele tiden, til blandingen er jævn.
Læg kyllingestykkerne i et ovnfastfad og hæld blandingen over; sørg for at skrabe panden helt ren, så alt det gode kommer med. Dæk fadet til og sæt det i ovnen i en times tid.
Anretning/Servering
Kan serveres med ris eller pasta.
Desserter
Desserter og alternativ aftensmad, som fx pandekager
Det er muligvis ikke helt sundt, men det er heller ikke alt der er lige usundt. Tag en kigger og prøv om noget af det ikke falder i din smag...
Billeder tilknyttet denne side
Chokoladefudge
*****
Oprindelse: Favoritter – chokolade / video på internettet.
Sødet kondenseret mælk har jeg kun set fra Nestlé. Det er i dåser på 397g, hvilket er ca. 3,2 dl, hvis du er meget grundig med at tømme dåsen ordentlig, med en dejskraber.
Tilberedning
Forberedelse
Tag en minimum 20 cm kvadratisk kageform/anden kageform med minimum 400cm² areal. 600cm² areal giver mere overkommelige stykker.
Smør kageformen / foer den med sølvpapir og spray med bage-spray / foer med belagt bagepapir. (Jeg foretrækker bagepapir, da jeg således er fri for ekstra fedtstof)
Foer formen med (belagt) bagepapir.
Med gryde – fra opskriftbog
Bræk chokoladen i små stykker og kom den i en stor, tykbundet gryde sammen med smør og kondenceret mælk.
Varm det langsomt op under konstant omrøring, til chokoladen og smørret er smeltet, og blandingen er helt glat. Lad det ikke komme i kog!
Tag gryden fra varmen. Pisk vaniljeekstrakt i og pisk blandingen nogle minutter, eller til den bliver tykkere.
Med mikroovn – fra internettet, min favorit
Find i mikroovnsikker skål, du kan røre i og put chokoladeknapper/chokolade knækket i stykker i sammen med smør og kondenseret mælk.
Giv det 1 minut i mikroovnen og rør til det bliver jævnt. Hvis chokoladen ikke smelter helt kan du give 30-60 sekunder mere i mikroovnen.
Held vaniljeekstrakt (eller andre væsker) i og rør massen godt igennem.
Held i form og afkøl
Held den i formen og glat overfladen. (Tryk evt. et stykke bagepapir ovenpå for at give en helt glat overside)
Lad blandingen køle af i køleskabet i 1 time, eller til den er fast.
(Lad det gerne temperere til stuetemperatur inden udskæring, da du ellers risikerer at det smuldrer)
Vend fudgen ud på et skærebræt og skær den i firkanter. Pas på med at skære stykkerne for store! Mit forslag er 2*2cm.
Anretning/Servering
Serveres ved stuetemperatur.
Chokoladetærte
****
Oprindelse: Favoritter – Chokolade.
Tilberedning
Tærtebund
Smør en 22 cm tærteform med løs bund.
Sigt mel, kakao, flormelis og salt ned i en foodprocessor, tilsæt smør og blend, til blandingen minder om fine brødkrummer.
Held ‘krummerne’ ud i en stor skål, tilsæt ægeblomme og så meget iskoldt vand, at dejen kan æltes sammen.
Læg den æltede dej på et bord, drysset med mere mel og kakao og rul dejen ud til en cirkel, der er 8 cm større end tærteformen (~30 cm).
Løft forsigtigt dejen over i formen og pres den ned i den. Rul kagerullen over formen, så kanterne bliver skåret rene.
Læg en cirkel af bagepapir i bunden af den og fyld den med gule ærter eller tørrede bønner og sæt den i køleskabet i 30 min.
Start ovnen på 190°C.
Tag tærtebunden ud af køleskabet og bag den i den forvarmede ovn i 15 min, fjern gule ærter og papir og bag yderligere 5 min.
Fyld
Hak chokoladen og læg den i en skål sammen med det blødgjorte smør.
Bring fløden i kog, hæld den over chokoladen og rør godt, tilsæt eventuelt rom og bliv ved med at røre, til chokoladen er helt smeltet.
Hæld fyldet i den forbagte tærtebund og sæt den i køleskabet i 3 timer.
Anretning/Servering
Pynt med chokoladespåner og server.
Cacao-pandekager
Oprindelig forfatter: Matilde kakaomælk
Tilberedning
- pisk cacao og mel til en jævn masse uden klumper
- tilsæt æg og sukker og pisk igen
Varm en pande op med lidt fedtstof på
- når det ‘damper’ op fra panden er den klar
- hæld ½ dl dej på og fordel det pænt ud over panden
- når pandekagen er blevet brun på undersiden vendes den
- når den anden side af blevet brun tages pandekagen af
Anretning/Servering
Serveres med is
Chokoladelagkage
1 stk chokolade fødselsdagslagkage (8-12 personer afhængig af hvor fedtholdig fløden er)
Oprindelig forfatter: Anette Madsen
Tilberedning
‘Drys’ hemmelig ingrediens ud over bundene.
Knus makroner og chokolade. Pisk fløden. Vend sammen.
Læg en bund med ‘undersiden op’. Fordel halvdelen af fyldet på den første bund. Læg anden bund på med ‘undersiden op’. Fordel resten af fyldet. Læg den sidste bund på med den pæne side op.
Lad trække i ca. et døgn før servering.
Anretning/Servering
Pyntes med flag, lys, glasur, flødeskum og hvad du ellers lyster. Eller serveres som den er.
Billeder tilknyttet denne side
Daim is
til én portion
Tak til Troels for denne opskrift =0)
Tilberedning
Æggeblommer og sukker (og vaniljesukker) blandes og piskes til det er let og skummende og har ca. denne farve [farveprøve]. (Stor skål, det er typisk her det hele blandes i)
Piskefløden piskes til flødeskum. Hvis man har en maskine som kan piske det af sig selv, er det her et godt tidspunkt at knuse daimen og putte den i æggeblomme/sukkerblandingen.
Flødeskummet blandes i æggeblomme/sukker/fyld blandingen. Blandingen blandes godt, så fyldet er jævnt fordelt.
Piskeris og skål rengøres før æggehviderne piskes til de er faste (til man kan vende skålen på hovedet uden, at de falder ud).
Æggehviderne blandes forsigtigt med resten (hvis du ikke er forsigtig, bliver æggehviderne af-pisket og din is bliver som uhyggeligt velsmagende sten, når den fryser).
Hele blandingen skulle nu være en tyktflydende masse, lidt ala … smeltet is, tillykke Troels.
Blandingen hældes på form og sættes i fryseren.
Efter ca. 1 time på frost vendes isen (man graver i den med en ske), så alt fyldet ikke ender på bunden. Man kan eventuelt chekke til den igen en time senere, men det bør ikke være nødvendigt.
Fastelavnsboller, nemme
*****
Samlet tilberedningstid: ca. 2 timer.
Mine modificerede og arbejdslette fastelavnsboller.
Kan enten laves som ‘lukkede’ fastelavnsboller, hvor du ikke kan se cremen, eller som ‘åbne’ fastelavnsboller, hvor du kan se cremen i midten.
Oprindelig forfatter: Alice Raunsbæk.
Sammensat af opskrifterne “Boller ala Dorthe” og “Fastelavnsboller med Æble”.
Fremgangsmåden i denne opskrift forudsætter at du har: en ‘is-kugle-ske’ og en ‘fylde-sprøjtetylle’ (for lukkede)/rund sprøjtetylle (for åbne).
Hvis du mangler en af ovenstående bør du overveje at bruge den anden opskrift på fastelavnsboller.
Lukkede fastelavnsboller: fylde-tylle med en åbning, der gerne er mere end 5mm (da du ellers skal opbygge for meget tryk, for at få fyldet ud). Fyldet skal gerne være plant med overfladen af bollen, når du skal lægge glasur på.
Åbne fastelavnsboller: rund tylle med en åbning på maks 10mm (da fyldet ellers ‘falder ud’ af sig selv).
Tilberedning
Creme
Bring mælk og sukker (begge slags) til kogepunktet.
Rør æggeblommer og maizenamel sammen i en skål. Tilsæt 1/5 (ca. 1/4 af mælken) af den varme mælk og rør det sammen.
Hæld blandingen tilbage i gryden med resten af mælken og kog cremen under konstant piskning i ca. 3 minutter.
Rør marcipanen i (og lad den opløse) og tilsæt så æble.
Hæld cremen i en skål og lad den afkøle (evt. i køleskabet).
Boller
OBS: Pladsering af boller på pladen: Lægges på en bageplade 4*4 for en normal ovn, eller 3*4 for indbygningsovn (ikke tættere! De ‘vokser’, både når de hæver og når du sprøjter fyld i).
Teboller
Smelt margarinen i en gryde og held mælken i, tages af når det er fingervarmt.
Pild gæren i stykker i et krus og kom sukkeret i. Rør i det til det bliver til væske. Kommes herefter i gryden.
Kom de æggene i gryden og rør det sammen.
Bland indholdet af gryden og melet sammen i en skål og rør den godt sammen.
HUSK! Dejen skal kun være som den er!
Lad dejen hæve ca. 30 minutter.
Brug en is-kugle-ske til at ‘forme’ bollerne mod kanten af skålen. ‘Dyp’ skeen i mel mellem hver bolle.
Start ovnen på 225°C (eller 180-200°C varmluft).
Lad bollerne efterhæve i ca. 15 min.
Fyldning
Monter en tylle i en sprøjtepose og fyld posen med cremen.
Der skal ca. en spiseskefuld fyld i hver bolle.
Lukkede: Stik tyllen ned i midten af en bolle og ud til siden, gentag i to andre vinkler, så der kommer fyld rundt i hele bollen (stik den åbne flade af tyllen ned i bollen, ikke den spidse). Forestil dig at du skal sprøjte ud i hjørnerne af en trekant.
Åbne: Stik tyllen ned i midten af en bolle og lav en cirkulær bevægelse, hvor du vinkler åbningen ud mod kanten af bollen, imens du trykker på posen.
Pas på med ikke at ‘prikke hul’ i bunden af bollen, når du stikker tyllen i.
Bagning
Teboller: Bages i en forvarmet ovn på 225°C (eller 180-200° varmluft) i ca 12 min.
Afkøles på en rist, for ikke at blive for bløde i bunden.
Anretning/Servering
Dekorer med glasur.
Lukkede: Glasuren lægges på midten, således at hullet fra fyldningen skjules.
Hvis der er ‘hul’ ned til cremen i midten, må du fylde efter med creme, da du ellers skal bruge uforholdsmæssigt meget glasur.
Åbne: Glasuren lægges i en cirkel rundt om det store hul, hvor cremen er synlig.
Fastelavnsboller, sundere
*****
Samlet tilberedningstid: ca. 3 timer.
Mine modificerede, arbejdslette og sundere fastelavnsboller.
Laves som ‘åbne’ fastelavnsboller, hvor du kan se cremen i midten.
Oprindelig forfatter: Alice Raunsbæk.
Sammensat af opskrifterne “Havregryndboller” og “Fastelavnsboller med Æble” i forsøget på at lave en lidt sundere/tungere fastelavnsbolle (så jeg måske spiser to i stedet for tre) – dette er EKSPERIMENTELT!
Fremgangsmåden i denne opskrift forudsætter at du har: en rund tylle med en åbning på maks 10mm (da fyldet ellers ‘falder ud’ af sig selv).
Tilberedning
Boller
Havregrynsboller (startes først)
Gryn hældes i en skål og vand hældes over. Lad stå i blød i 10-15 minutter.
Opløs gæren i vandet, der er lunkent/håndvarmt (37°C). Tilsæt de øvrige ingredienser (inklusiv gryn), og ælt dejen, til den er glat og smidig, mindst 5 min. (Evt. med en røre/ælte-maskine)
Hæver tildækket og lunt ca. 30 minutter.
Creme
Bring mælk og sukker (begge slags) til kogepunktet.
Rør æggeblommer og maizenamel sammen i en skål. Tilsæt 1/5 (ca. 1/4 af mælken) af den varme mælk og rør det sammen.
Hæld blandingen tilbage i gryden med resten af mælken og kog cremen under konstant piskning i ca. 3 minutter.
Rør marcipanen i (og lad den opløse) og tilsæt så æble.
Hæld cremen i en skål og lad den afkøle (evt. i køleskabet).
Boller
OBS: Pladsering af boller på pladen: Lægges på en bageplade 4*4 for en normal ovn, eller 3*4 for indbygningsovn (ikke tættere! De ‘vokser’, både når de hæver og når du sprøjter fyld i).
Teboller
Smelt margarinen i en gryde og held mælken i, tages af når det er fingervarmt.
Pild gæren i stykker i et krus og kom sukkeret i. Rør i det til det bliver til væske. Kommes herefter i gryden.
Kom de æggene i gryden og rør det sammen.
Bland indholdet af gryden og melet sammen i en skål og rør den godt sammen.
HUSK! Dejen skal kun være som den er!
Lad dejen hæve ca. 30 minutter.
Brug en is-kugle-ske til at ‘forme’ bollerne mod kanten af skålen. ‘Dyp’ skeen i mel mellem hver bolle.
Start ovnen på 225°C (eller 180-200°C varmluft).
Lad bollerne efterhæve i ca. 15 min.
Havregrynsboller (forsat)
Slå dejen sammen og form bollerne.
Efterhæv i ca. 60 minutter. Sæt ovnen til at varme til 200°C, således at den er nået temperaturen, når brødet er færdig med at hæve. (min tager 10-12 minutter med boost-funktion)
Fyldning
Monter en tylle i en sprøjtepose og fyld posen med cremen.
Der skal ca. en spiseskefuld fyld i hver bolle.
Stik tyllen ned i midten af en bolle og lav en cirkulær bevægelse, hvor du vinkler åbningen ud mod kanten af bollen, imens du trykker på posen.
Pas på med ikke at ‘prikke hul’ i bunden af bollen, når du stikker tyllen i.
Bagning
Teboller: Bages i en forvarmet ovn på 225°C (eller 180-200° varmluft) i ca 12 min.
Havregrynsboller: Bages i midten af en forvarmet ovn på 200°C i ca 25 min.
Afkøles på en rist, for ikke at blive for bløde i bunden.
Anretning/Servering
Dekorer med glasur: Glasuren lægges i en cirkel rundt om det store hul, hvor cremen er synlig.
Fastelavnsboller med Æble
****
Fra hjemkundskab på Vipperød Folkeskole.
Tilberedning
Rør smør og mælk sammen og smuldr gæren i. Tilsæt sukker, salt og æg og rør til sidst melet i lidt af gangen. Ælt dejen til den er glat og blød. Lad hæve i 35 min.
Imens laves cremen:
Bring mælk og sukker (begge slags) til kogepunktet.
Rør æggeblommer og maizenamel sammen i en skål. Tilsæt ½dl af den varme mælk og rør det sammen.
Hæld blandingen tilbage i gryden med resten af mælken og kog cremen under konstant piskning i ca. 3 minutter.
Rør marcipanen i (og lad den opløses lidt) og tilsæt så æble. Hæld cremen i en skål og lad den afkøle.
Rul dejen ud i max 5mm tykkelse og skær 10 cm kvadrater. Læg 1 spks creme på hver og fold hjørnerne til midten. Lægges med lukningen nedad på en plade med bagepapir. Lad dem hæve i 25 min. Opvarm imens ovnene til 200°C.
Bages i 17 min og afkøles på en rist.
Flødeboller ala odense-marcipan.dk
****(*)
Oprindeligt kommer opskriften fra odense-marcipan.dk, nedenstående er inklusiv mine kommentarer og ændringer.
Tilberedning
Sæt ovnen til at varme ved 180°C.
Marcipanen skæres i 30 skiver (ca 5mm tykke), lægges på bagepapir og bages ved 180 °C i 5-8 min.
Kog sukker og vand i 2 min (tager for mig mere i retningen af 10 minutter).
Æggehviderne piskes let og sukkerlagen tilsættes langsomt (hældes i kogende (121ºC), direkte fra blusset).
Den oprindelige opskrift beskriver at: “lagen er klar, når den er gylden i kanten” og at dette er ved 121°C. Personlig erfaring har lært mig at det ikke er gyldent i kanten ved 121°C. Hvis du har et moderne ovn/stege-thermometer vil jeg anbefale at bruge det. Mit OBH Nordica 4770 går i hvert fald op til 250°C og er derfor fint egnet til formålet.
Fyldet piskes stift ved middel hastighed i ca. 15 min (brug en røremaskine!) og sprøjtes på bundene (brug en sprøjtepose med stjerne-tylle).
Bages i 5 min ved 180°C, så de får en fast overflade.
Efter afkøling pensles flødebollerne med smeltet chokolade.
Rengøring
Imens din røremaskine er i gang med fyldet kan du nemt gøre gryden ren: varmt vand fra hanen og en dråbe sæbe og den to skrub med opvaskebørste og så er den ren =0)
Billeder tilknyttet denne side
Flødeboller ala desserten.dk
*****
Kan også bruges som fyld til fyldte chokolader.
Opskriften stammer fra flødebollekursus via desserten.dk, nedenstående er inklusiv mine kommentarer og ændringer
Tilberedning
Piskning
Ingredienserne til sukkerlagen kommes i en gryde og koges op til 118°C 115°C ved fuld varme (brug et bolsje termometer eller et moderne elektronisk stegetermometer).
Sukkerlagen skal reelt op til 121°C, men gryden skal nok nå at afgive den resterende varme inden du kommer videre.
Hvis sukkerlagen bliver for varm krystaliserer dele af massen – på det tidspunkt kan det bedst svare sig at kassere massen!
Æggehvider og sukker piskes stift med en håndmikser (eller en røremaskine, så du er fri for at holde i det). Start piskningen når sukkerlagen passerer 40-60°C – medmindre du har induktion – i givet fald startes æggehviderne først!
Den kogende sukkermasse hældes i en tynd stråle ned i æggehviderne mens der piskes. (Det skal maks tage 15 sekunder, men du skal ikke bare vende bunden i vejret på gryden!) Når hele sukkermassen er tilsat piskes der i 8-10 min (til massen og skålen er lunken).
Sprøjtning
Kom fyldet i en sprøjtepose (for ‘normale’ flødeboller bruges en rund tylle med 10-14mm åbning). Fordel fyldet ud på bundene.
Lad de sprøjtede flødeboller stå i 1 time
Dypning
Smelt chokoladen over vandbad. Brug en smal skål med høj kant, så der er dybt nok til at flødebollen bliver dækket med chokolade, når den dyppes.
Tag nu flødebollen og dyp den ned i chokoladen (på hovedet, hold fast i bunden). Sørg for at dække hele flødebollen (også kanten af bunden). Brug vægten af chokoladen i skålen til at trække den overskydne chokolade af bollen ved at lade spidsen hvile i overfladen et par sekunder inden den tages op.
Sæt flødebollerne på et fad/bageplade med bagepapir og stil dem koldt til chokoladen er stivnet.
Anretning/Servering
Hvis flødebollerne skal pyntes med en form for drys skal dette helst ske lige efter de er dyppet (inden de stilles til afkøling).
Flødebollerne kan også dekoreres med smeltet chokolade af en anden farve, sprøjtet i et zik-zak mønster. Dette kan enten gøres inden eller efter de er størknet.
Kan for en eksklusiv effekt placeres på pap med guld-belægning, der er udskåret i firkanter der passer til én stykket.
Billeder tilknyttet denne side
Flødebolle bunde
flere opskrifter
Sprøde flødebolle bunde
Opskriften stammer fra flødebollekursus via desserten.dk, nedenstående er inklusiv mine kommentarer og ændringer
Tilberedning
Bland alle ingredienser sammen i en skål med piskeris.
Læg skabelonen på bagemåtten, massen smøres ud på skabelonen, så hullerne fyldes.
Gentag til måtten/pladen er fyldt eller til du løber tør for kikse-masse.
Bag de tynde bunde i ovnen ved 160°C i 6-8 minutter (hold øje med dem!).
Når bundene er lavet, smeltes chokolade og de pensles på hver side.
Tip: du kan også lave trekanter, der kan bruges som pynt i is-desserter
Corn flakes bunde
Opskriften stammer fra flødebollekursus via desserten.dk, nedenstående er inklusiv mine kommentarer og ændringer
Tilberedning
Smelt nougat’en over et vandbad og knus corn flakes ned i nougaten og bland godt.
Massen smøres ud på et stykke bagepapir i 2-3mm. Når massen er størknet, skæres den ud i kvadrater på ca. 3,5cm (man kan også stikke dem ud med en rund udstikker).
Når bundene er lavet, smeltes chokolade og de pensles på hver side.
Marcipan bund
Opskriften stammer fra flødebollekursus via desserten.dk, nedenstående er inklusiv mine kommentarer og ændringer
Tilberedning
Rul marcipanen ut til ca. 3mm tykkelse, og stik bunde ud med en udstikker eller et snapseglas, ca. 10 stk.
Hvis det er en marcipan rulle kan du bage skære skiver ud i ca. 3mm tykkelse.
Når bundene er lavet, smeltes chokolade og de pensles på hver side.
Anretning/Servering
For blank chokolade, lad dem afkøle på plastik. For mat chokolade, lad dem afkøle på noget andet, f.eks. bagepapir.
Bemærk at det kan være en fordel at lave bundene i forvejen og opbevare dem i køleskabet i en luft tæt beholder, indtil de skal bruges.
Når noget, der er overtrukket med chokolade, står i køleskabet bør det være i en luft tæt beholder.
Det vigtigt at tage den lufttætte beholder ud af køleskabet ½ time før servering/brug. Åbnes kassen tidligere vil der opstå kondensering på chokoladen, så vent til lige før servering/brug med at åbne.
Færøsk Plumlagkage
til én kage med bund og top
Tilberedning
Bund
Pisk æggehviderne stive, pisk derefter sukkeret i lidt efter lidt og vend til sidst kokosmel og chokolade i.
Bag dejmassen som en bund og en top, på et stykke bagepapir. Tegn eventuelt omridset af et rundt fad.
Bages i en 150 graders forvarmet ovn i ca. 20 min.
Fyld
Pisk fløden til skum og vend cremefraichen i. Tilsæt til sidst æblerne.
Lægges sammen kort før den spises for at sikre at den ikke løber, men kan godt lægges sammen dagen i forvejen.
Lagkage
flere opskrifter
Jordbær-lagkage
Oprindelig forfatter: Kokkens køkken
Tilberedning
Pisk fløden
Fordel 1/5 del på første bund, læg jordbær, læg yderligere 1/5 på og placer en bund ovenpå.
Gentag.
Læg den sidste 5. del på toppen og pynt med de sidste jordbær
Bananlagkage
Oprindelig forfatter: Kokkens køkken
Tilberedning
Bananerne fordeles mellem lagkagebundene.
Lagkagen stilles koldt i let pres natten over.
Efterfølgende pyntes de med flødeskum og knust Daim-chokolade eller lign. på kanter og top.
Chokoladelagkage
Oprindelig forfatter: Kokkens køkken
Tilberedning
Chokoladen smeltes i en gryde over svag varme med piskefløden.
Blandingen stilles i køleskabet til næste dag, hvorefter den piskes til skum.
2/3 af blandingen lægges mellem lagkagebundene, og resten fordeles i et tyndt lag på kanten og oven på lagkagen.
Herefter pyntes der med chokoladespåner.
Anretning/Servering
Serveres kold. Er også velegnet som dessert, f.eks. serveret med friske jordbær.
Lagkage med nougatcreme
Oprindelig forfatter: Kokkens køkken
Tilberedning
Nougat og kaffe smeltes sammen ved svag varme i en gryde. Afkøles og blandes med den stiftpiskede fløde.
2/3 af blandingen fordeles mellem lagkagebundene.
Resten smørres i et jævnt lag øverst og på lagkagens kanter.
Efterfølgende pyntes der med hakkede hasselnødder.
Anretning/Servering
Serveres kold.
Nisseguf
også kendt som havregrynskugler
Oprindelig forfatter: Centervængets børnegård december 1989
Tilberedning
Bland det hele sammen og tril det i små kugler
Kuglerne trilles i ekstra kokusmel
Pandekager
Oprindelig forfatter: Min mor (så vidt jeg ved) =0)
Pande på 22cm (19 i bageareal): ca. 0,5 dl/pandekage
Pande på 28cm (25 i bageareal): ca. 0,9 dl/pandekage
Tilberedning
- pisk mel og mel til en jævn masse uden klumper
- tilsæt æg, salt, sukker, kardemomme/vanilliesukker og pisk igen
- smeltet margarine/olie/flydende smør piskes i
Varm en eller to pander op med lidt fedtstof på
- når det ‘damper’ op fra panden er den klar
- hæld dej på og fordel det pænt ud over panden
- når pandekagen er brun på undersiden vendes den
- når den anden side af blevet brun tages pandekagen af
Anretning/Servering
Serveres med marmelade og sukker, is, chokolade eller hvad du ellers føler for
Risalamande
Tilberedning
Sørg for at risengrøden er afkølet og fast.
Smut og hak mandlerne.
Pisk fløden i en skål.
Bland risengrød, mandler, sukker og vanillesukker (med el-mikser).
Rør fløden og ris-blandingen sammen (lav hastighed på el-mikseren)
Sæt på køl indtil servering.
Anretning/Servering
Bemærk at en portion på 150g er nok til de fleste.
Kan serveres med varm kirsebærsovs.
Trøffeldej
Bruges til blandetandet studenterbrød, træstammer og romkugler
Oprindelig forfatter: Kantinen hos Systematic
Tilberedning
Sørg for at kage-resterne er godt smuldret, ved at give dem en tur med en el-mikser, inden resten af ingredienserne tilsættes.
Mængden af kakao tilpasse, hvor stor en andel af kage-smuldret, der er chokoladekage.
Mængden af væske/marmelade tilpasses hvor tør/fugtig kage-resterne er.
Det hele blandes godt sammen, til en smidig masse. (Brug evt. en el-mikser med dej-kroge)
Hvis det sættes på køl til dagen efter, vil dejen blive mere fast igen. (Kortere tid kan også gøre det og nogle gange er afkølning helt unødvendig)
Studenterbrød
Til studenterbrød laves en bund af dejen til hindbær snitter, som bages, og smøres med hindbær marmelade, trøffel dej ovenpå, og smøres med chokolade.
Træstammer
Hvis man gerne vil lave træstammer, rulles marcipan ud, som så rulles udenom trøffel dejen og enderne dyppes i chokolade.
Romkugler
Store romkugler: 70-75 g/stk. Eller hvilken størrelse du måtte ønske.
Mængden af chokolade afhænger af størrelse og påføringsmetode. Hvis kuglerne er kolde bruges der mere chokolade (tykkere lag). Hvis chokoladen ‘gnides’ på med en plast-hanske bruges kun et ganske tyndt lag (4-6 g/stor kugle).
Bemærk at krymmel principielt kan rulles direkte på romkuglerne, uden chokolade – men min erfaring er at de trækker væske ud af kuglen og krymmelen derved bliver til en klistret sukker-masse. Kokus kan pårulles uproblematisk.
Rulles til kugler og (sættes den på køl imens) chokolade smeltes.
Herefter dyppes/smøres/gnides kuglerne i chokolade og evt. krymmel påføres.
Romkuglerne enten rulles i krymmel (meget) eller drysses med krymmel (mindre). Alternativt kan bruges kokusmel, eller ingen krymmel.
Påføring af fladt-liggende-krymmel (på store romkugler): Find en skål med en diameter på ca. 10 cm. Fyld krymmel i. Den ny-smurte romkugle droppes i midten og skålen bevæges cirkulært. Brug en ske til at vende romkuglen og gentag med modsatte side.
Romkugler, alternativ metode for mange små
Rulles til kugler og puttes i en 4-liters pose. (Kan lægges i køleskabet, men så skal du være hurtig med chokoladen!)
Smelt chokoladen.
Dæk en bradepande med bagepapir. Drys krymmel på bagepapiret.
Held den smeltede chokolade ned i posen til kuglerne, luk posen (med rigeligt luft i) og RYST! Når hele indersiden af posen er dækket af chokolade er kuglerne det typisk også. (Her skal du være hurtig, hvis de har været i køleskabet for at de ikke størkner til en stor bunke af kugler!)
Åben posen og held kuglerne ud på bradepanden.
Rul kuglerne/ryst bradepanden for at dække kuglerne (drys evt. med ekstra krymmel).
Lad chokoladen størkne imens kuglerne ligger på bradepanden.
Billeder tilknyttet denne side
Vafler
Kilde: http://www.dk-kogebogen.dk/opskrifter/visopskrift.php?id=15366.
Tilberedning
Sigt mel, bagepulver og salt sammen i en skål.
Pisk æg og sukker samme, pisk den smeltede afkølede margarine i og til sidst piskes mælken heri. Tilsæt melet lidt efter lidt.
Lad evt. dejen trække 30 minutter.
Varm vaffeljernet op, pensel det med oliemargarine mellem hvert hold vafler. Kom 1 dl dej på vaffeljernet pr plade og steg vaflerne, til de er gyldenbrune og sprøde.
Anretning/Servering
Serveres lune med syltetøj og flødeskum.
Vandbakkelser
Oprindelig forfatter: God mad let at lave
Tilberedning
Tænd ovnen på 200°C
Bring smør og vand i kog.
Tilsæt melet på én gang og rør godt, til dejen er blank og slipper ske og gryde.
Tag gryden af varmen. Lad dejen afkøle list.
Pisk æggene let sammen et ad gangen og pisk dem i dejen lidt efter lidt. Pisk godt mellem hvert æg.
Dejen skal være så fast, at den ikke flyder ud, når den sættes på pladen.
Sæt dejen på bagepapir på bagepladen med to spiseskeer med god afstand. Kagerne hæver meget under bagningen.
Bag kagerne i 20-30 min på en ad de midterste ribber i ovnen.
Se ikke til kagerne de første 15 min!
Tag en vandbakkelse ud og se, om den falder sammen. Gør den det, forlænges bagetiden.
Klip vandbakkelserne op i siden, så snart de kommer ud af ovnen, så bliver de ikke så bløde.
Anretning/Servering
Fyldes og pyntes med sigtet flormelis eller glasur.
Billeder tilknyttet denne side
Æbleskiver med æble
****
Oprindelse: Scanpan – Danmark
Tilberedning
Dejen
Æble skæres i små tern, eller rives groft.
Tag hviden fra 1/3 af æggene.
Pisk æggehviden stiv (i en ren skål).
Alle ingredienser, på nær æggehviderne og æble, røres sammen.
Æble røres i.
Æggehviderne vendes i.
Bages i æbleskivepande med en smule smør.
Panden / temperatur
Bag æbleskiverne ved forholdsvis høj varme, da siderne ellers ikke bliver holdbare nok til at de kan vendes fornuftigt.
Min støbejerns pande skal stå på 4½ af 9 (induktion) men skal gives rigeligt med tid til at gennem-varme – sættes til at varme, inden jeg starter på dejen.
Min tidligere non-stick pande skulle have 5 af 6 (normalt komfur) til at starte på og blev så skruet ned til 4.
Bagning (ca. 9 minutter per pandefuld)
1. Fedtstof. Fordel en lille smule fedtstof i alle hullerne i panden. Ved støbejern er det nødvendigt at hælde lidt ekstra fedtstof i alle hullerne imellem hvert hold.
2. Fyld hullerne. Fyld hullerne til nogle få mm fra toppen, så der er plads til at dejen hæver. (ca. 40 sekunder)
3. Start timer på 2 minutter.
Når timer lyder:
4. Vend æbleskiverne på hovedet (ved hjælp af en strikkepind eller en stump kødnål). Bemærk at dejen skal være bagt nok til at den kan vendes men ikke brun. (ca. 60 sekunder)
5. Start timer på 2 minutter.
Når timer lyder:
6. Vend æbleskiverne igen, så den første side kan få farve. (ca. 25 sekunder)
7. Start timer på 2 minutter.
Når timer lyder:
8. Tag æbleskiverne af. (ca. 20 sekunder)
Anretning/Servering
Serveres lune/varme, typisk med jordbærmarmelade og flormelis eller sukker.
Ved større portioner kan æbleskiverne med fordel holdes varme i ovnen v. 50-100°C.
Æbleskiverne egner sig glimrende til at blive frosset ned.
Kage
Bage tricks
Der er visse erstatninger som kan laves i de fleste opskrifter. Her er den samlede liste af dem jeg kender til.
1 dl blød smør -> 1 dl revet æble.
Typisk kan 50% erstattes uden det bemærkes.
1 æg -> ½ banan.
Ikke afprøvet endnu
100 g smør -> 80 g flydende plantefedtstof.
Det kan dog ikke anbefales i opskrifter som tærte dej, hvor smøren normalt gør dejen mere fast, når den bliver kold.
Fad-størrelser
Da en muffin tager ca. 25cm² betragter jeg dette som en 'portion'.
Bradepande komfur (40*38cm) = 1520cm² (100%) ˜ 60 portioner
Bradepande indbygningsovn (40,5*31cm) = 1255cm² (82,6%) ˜ 50 portioner
Stor rejse-bradepande (38*25cm) = 950cm² (62,5%) ˜ 38 portioner
Lille rejse-bradepande (31*21cm) = 651cm² (42,8%) ˜ 26 portioner
Kvadratisk glasfad (19,5*19,5) = 380cm² (25%) ˜ 15 portioner
IKEA 365+ 21x15 (18,5*12,5) = 231cm² (15,2%) ˜ 9 portioner
IKEA 365+ 15x15 (12,5*12,5) = 156cm² (10,3%) ˜ 6 portioner
Sort springform (20cm Ø) = 314cm² (20,7%) ˜ 12 portioner
Lille hvid tærteform, IKEA (11,5cm Ø) = 104cm² (6,8%) ˜ 4 portioner
Muffin papir-form (5cm Ø) = 20cm² (bruger typisk ca. 24cm² pga. skrå kanter) (1,3 -> 1,6%) ˜ 1 portion
Fondant mængde for overtræk af kage
Ved konvertering af opskrifter
Hvis du har fat i en amerikansk opskrift bruges ofte målet "cup". 1 cup ~ 2,4 dl.
Hvis du er i tvivl så brug evt. Convert-Me.Com Coocing Converter
Billeder tilknyttet denne side
Amerikansk Æbletærte
*****
Oprindelig opskrift kommer fra My Home Cooking. Her er hele opskriften omskrevet og oversat til dansk.
Tilberedning
Tærte dej
Opvarm smøren i mikroovnen indtil den er blød, men ikke smeltet.
Bland mel, salt og sukker sammen i en stor skål. Ælt derefter smør og vand i (brug evt. en el-mixer med dej-kroge).
Pak din tærte dej ind i plastikfolie og sæt det i køleskabet i 20 eller flere minutter. (Imens laves fyldet).
Æble fyld
Skræl og snit æblerne. Læg æblestykkerne i blød i en skål vand med citronsaft. Dette vil forhindre æblestykkerne i at blive brune.
Bland sukker, mel, kanel, salt og eddike sammen i en skål. Vend æblestykkerne (uden vandet!) i blandingen.
Saml tærten
(Sæt ovnen til at varme op til 200 grader C)
Tag tærtedejen ud af køleskabet og del den i to lige store stykker. Rul den ene del ud til den er ca. 3 millimeter tyk.
Rul dejen op på kagerullen og rul det ud i tærteformen. Når du har lagt dejen i formen prikkes bunden med en gaffel. (For at dampen kan komme ud imens den bages.)
Hæld æble fyldet ned i formen. Placer eventuelt fire stykker smør oven på æble fyldet.
Rul den sidste klump dej ud og læg den på som låg. Brug evt. håndtaget af en kniv til at forme kanten med.
Bagning
Lav nogle lange stykker sølvfolie og buk dem rundt om kanten af tærten. Dette vil forhindre dejens kant i at blive brændt imens tærten bages. Sølvfolien tages af ti minutter før tærten er færdig.
Bages 50-60 minutter ved 200 grader.
Tag tærten ud efter 40-50 minutter og fjern sølvfolien. Pensel evt. en smule æggehvide på toppen af tærten for en skindene effekt. Sæt tærten tilbage i ovnen til de sidste 10 minutter af bagetiden.
Billeder tilknyttet denne side
Banankage
****
Oprindelige forfatter: God mad let at lave
Der kan bruges dobbelt så mange bananer, kagen bliver blot en anelse tungere.
Tilberedning
Tænd ovnen på 175°C. Smør formen.
Mos bananerne med kaffen.
Rør smør og sukker skummende. Rør æggene i et ad gangen. Bland mel og bagepulver. Rør melet i dejen sammen med de mosede bananer.
Hæld dejen i formen og bag kagen på en af de nederste ribber i ovnen i 45-60 minutter.
For muffins fyldes til 0,5-1cm fra kanten og bages i ca. 35 min.
Lad kagen køle af. Overtræk evt. kagen med smeltet chokolade.
Billeder tilknyttet denne side
Banankage, sund ala Lena
****
Oprindelige opskrift modtaget fra Lena
I princippet kan samme opskrift bruges til bananpandekager.
Tilberedning
Tænd ovnen på 200°C 175°C.
Foér evt. bageformen med bagepapir.
Find din ynglings blender eller noget med roterende blade.
Put alle ingredienser i (på nær chokoladen). Bananer knækkes i lidt mindre stykker for hurtigere processering.
Blend til det er jævnt.
Hak evt. chokolade groft og hæld det i dejen.
Rør det enten sammen eller giv det en hurtig rotation i maskinen.
Held dejen i formen.
Bages 20 min ved 200°C.
Bages ca. 45 min ved 175°C.
Billeder tilknyttet denne side
Brownie in a Mug/Kage i Krus
Opskriften er oprindeligt fra en “life hack” liste.
Når jeg laver “Kage i Krus” bruger jeg et 25ml mål til dosering
Tilberedning
- Held alle ingredienser i en kop
- Rør til de er blandede
- Tilsæt evt. chokoladestykker
- Stil i mikroovnen
- Bag 1 minut og 40 sekunder i mikroovnen
- Tag ud af mikroovnen og lad trække/køle af i nogle minutter, så du ikke brænder dig
- Tilsæt evt. is
- Spis! =0)
Chokolade Orgasmer
*****
Oprindelig forfatter: Alice Raunsbæk
(Tak til Gauri for navnet til disse muffins ~Alice)
Tilberedning
Pisk smør og sukker sammen. Put æggene i og pisk det luftigt.
Bland resten af ingradienserne (undtagen chokoladen) i og pisk. Når massen har en ensartet konsistens blandes den grofthakkede chokolade i.
Sæt ovenen til at varme op til 200 grader C.
Sæt 25 muffin-forme på en bageplade (læg evt. bagepapir på pladen for at undgå at gøre den ren bagefter).
Kom to store spisekefulde kagedej i hver (til 1 cm under kanten).
Bages i en forvarmet ovn ved 200 grader i 20 minutter.
Lad muffins køle af og smelt chokoladen (gerne i en chokoladesmelter) og fordel chokoladen på dine muffins.
Lad chokolade overtrækket størkne – så er der chokolade orgasmer =0)
Chokoladekage
****
Opskriften kan også bruges til muffins (fyldes maks halvt op!).
Tilberedning
Forvarm ovnen til 200 grader.
Pisk smør og sukker sammen.
Bland resten af ingradienserne i og pisk.
Bages i en forvarmet ovn ved 200 grader i 20-25 minutter.
(Bagetiden varierer afhængig af tykkelsen på kagen. Kagen er færdig når en skarp kniv/kødnål kan stikkes ned i midten af kagen og trækkes op igen uden kagedej hænger fast.)
Billeder tilknyttet denne side
Chokoladelagkage ala Flemming
Oprindeligt fra AMO, men jeg har den fra min svigerfar, Flemming.
Tilberedning
Kagen
Fedtstof, mælk og chokolade koges og afkøles. Det kan med fordel hældes fra gryden, over i en kold skål.
Sæt ovnen til at varme til 175°C.
Pisk æggehviderne stive.
Rør sukker og æggeblommer i chokolade-massen.
Mel, hvori natron er sigtet, blandes i, og det hele røres til en ensartet masse.
Til sidst vendes de stift piskede æggehvider forsigtig i massen.
Den færdigrørte masse hældes i en smurt springform eller bageform.
Bages på ovenens nederste rille ved 175°C (svag varme) i ca. 45 minutter.
Lad kagen afkøle.
Fyld/Creme
Sørg for at smør/margarine er blødt og bland med de øvrige ingredienser.
Skær kagen igennem, og smørcremen smøres mellem lagene.
Billeder tilknyttet denne side
Chocolate Chip Cookies
*****
Oprindelig forfatter: Alletiders kogebog
Tilberedning
Hak chokoladen groft.
Fyld de øvrige ingredienser i en foodprocessor og rør med kniven (alternativt blødgøres smøren og det røres sammen med elpisker).
Vend chokoladen i dejen og rør rundt.
Sæt dejen i toppe (med to teskeer, for små/med to spiseskeer, for store) på bagepapir på en bageplade. Beregn plads til at de flyder lidt ud under bagningen. Ca. 25 små/9 store på en plade burde passe.
Bages ved 165°C varmluft i 10 minutter
Citronmåne
****(*)
Oprindelig forfatter: Spise med Price (modtaget fra Jesper Lillesø på Systematic)
Lime kan bruges i stedet for citron, men giver en lidt anden smag.
Tilberedning
Riv citronen før den presses!
Smørret røres blødt, sukkeret drysses i under omrøring. Æggene tilsættes, et af gangen. Mel, bagepulver og vaniljesukker (sigtes sammen et par gange og) blandes i dejen lidt efter lidt. Til sidst tilsættes citronsaft og revet skal.
Dejen kommes i en rund smørsmurt kageform, der sættes i kold ovn. Temperaturen sættes til 165°C, og kagerne bages 1 time og 15 min.
Hvis du vælger at lave muffins: fyld op til ½cm fra kanten. Bages i ca. 30 min.
Lad kagen køle af og lav en glasur af citronsagt og florsukker og meget gerne et par dråber knaldgul frugtfarve/farvepasta, hvis dette kan skaffes.
Påske dekoration variation
Put gul farve i dejen. Undlad farve i glasuren.
Skær skumfiduser på skrå og dub den klistrede side i krymmel og sæt dem i glasuren som ører, med krymmel-siderne fremad. En mini-skum fidus kan evt. sættes på som hale, langs bagsiden.
Billeder tilknyttet denne side
Drømmekage
****
For hel bradepande lav dobbelt 25*35-portion
Hvis du vil have en almindelig vanillekage kan du blot skippe drømme-toppen og bruge to eller tre gange vanillesukker.
Tilberedning
Tænd oven på 175°C.
Smør bradepande og drys den med mel (eller brug bagepapir).
Kom smør og mælk i en gryde og kog blandingen sammen. Tag gryden af varmen. (Kan godt skippes, hvis du bruger flydende smør)
Pisk æg og sukker til en tyk masse.
Bland mel, bagepulver og vanillesukker og vend forsigtigt blandingen i den piskede masse med smør- og mælkeblandingen. (På dansk: fyld det hele ned i skålen med æg og sukker (efter disse er blandet).)
Hæld dejen i bradepanden. Sæt bradepanden midt i ovnen og bag kagen ca. 20 min.
Kog imens fyldet sammen i en gryde.
Tag grund-kagen ud og skru ovnen op til 200°C.
Fordel fyldet på kagen og bag videre i ca. 5 min ved 200°C.
Glasur og anden pynt
flere opskrifter
Citronglasur
Oprindelig forfatter: Spise med Price Citronmåne
Lime kan bruges i stedet for citron, men giver en lidt anden smag.
Tilberedning
Varm citronsaften i et glas i mikroovnen og opløs evt. farve i citronsaften.
Bland flormelis og citronsaft (vær forsigtig med mængden af citronsaft!)
Rør godt igennem og fordel på bagværket med spartel, ske eller sprøjtepose.
Creamcheese frosting
****
Oprindelig opskrift fundet på Miss Jeanett , efterfølgende modificeret
Tilberedning
Smøret skal helst have stuestemperatur inden du begynder at blande det hele.
Bland smør og flødeost sammen indtil alle klumper er rørt ud. Gør det i hånden (hvis du vil bruge håndmixer, så gør det forsigtigt og på laveste niveau!), for at sikre at luften ikke bliver ‘banket ud’.
Skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen og tilsæt det sammen med vanilje essens eller kakao (eller andre smagsstoffer).
Du kan roligt tilføje de første 3 spks flormelis samtidig!
Bland igen og tilsæt løbende flormelis, indtil du har nået den ønskede smag.
Anretning/Servering
Brug en sprøjtetylle eller en spartel til at fordele frosting på dine cupcakes
Glasur med smør
Oprindelig opskrift fra Kanelkage ala Helle
Tilberedning
Bland tør-stofferne, tilsæt smør og vand (vær forsigtig med vandet!)
Rør godt igennem.
Anretning/Servering
Glasuren kan med fordel lægges på kagen, når denne er kommet ud af ovnen (inden den køler ned). Fordeles med en spartel.
For glasur på f.eks. fastelavnsboller kan glasuren lægges på med en ske, eller sprøjtes på vha. en sprøjtepose.
Vanilla Buttercream Frostning
ca. 6dl (2½ cup)
Oprindelig forfatter: E.J.H. på Cooks.com
Tilberedning
Rør flormelis, smør, mælk og vanille med en el-mixer ved lav hastighed indtil det er gennem-blandet og ‘cremet’.
Hvis frostingen bliver for tyk røres yderligere mælk i en teskefuld af gangen, indtil massen har den rette konsistens til brug.
Anretning/Servering
Kan laves dagen før og stilles i køleskabet. Røres op igen inden brug.
Sprøjtes på kager eller muffins (cupcakes) med sprøjtepose og tylle.
Billeder tilknyttet denne side
Bagt havregrød – perfekte morgenmads muffins
Tilberedning
Bland havregryn med bagepulver, salt og kanel.
Bland æg, mandeldrik, groftrevet æble og ahornsirup sammen i en anden skål.
Rør havregrynsblandingen i.
Sæt ovnen til at varme til 180ºC.
Lad blandingen stå i 5-10 minutter, mens du smører en muffinsform med smør.
Fordel blandingen i muffinsformen, og drys med ønsket topping. Blåbærrene trykkes lidt ned i havregrødsmassen.
Bages i en 180 grader varm ovn ved almindelig ovn i ca. 25 minutter.
Lad dem køle af i 5-10 minutter, inden de tages ud af formen.
Honning hjerter
Modtaget fra Anette Dørfler
Tilberedning
Smelt honning, farin og smør – afkøl til lunkent. Tilsæt resten af ingredienserne i skålen og rør (m. dejkroge) i minimum 2 min. Køl dejen i minimum 2 timer.
Varm ovnen til 200°C. Rul dejen ud i ca 1 cm tykkelse og stik ud med forme (hjerter, stjerner m.v. – ca. 7 cm). Bag på næstøverste rille, på 200°C i 8 min (husk ca. 3 cm imellem kagerne).
Ved små kager (ca. 2 cm) nedsættes bagetiden (til 6-7 min) og plads imellem kagerne kan sættes ned til ca. 1½ cm.
Opbevar kagerne i 24 timer i en pose.
Flæk kagerne og læg sammen igen med marmeladen. Lad kagerne trække i et par timer. Overtræk kagerne med chokolade.
Kagerne er bedst dagen efter.
Honningkager
Modtaget fra Line
De “ca. 15 stk” er meget store figurer. I mit køkken bliver der til 2-4 gange så mange som opskriften foreslår.
2023-12-24: En portion på “ca. 15 stk”, der udstikkes med et gin/drinks glas (ca. 5 cm diameter) resulterede i 68 kager (16*4+4) på 8-9 cm i diameter. Dejen kan have været rullet lidt tyndt ud, da det blev gjort med kagerulle.
Jeg brugte dobbelt mængde æggeblomme da jeg stod med et bærge med to blommer, og alle kryderierne kunne ikke opsuges af den første halvdel.
Tilberedning
Grunddej (forberedelse)
Honning opvarmes til ca. 50 grader C hvorefter det æltes godt sammen med melet dejen stilles i køleskabet i 14 dage.
Alices kommentar: Jeg mindes ikke at jeg har lavet dejen i SÅ god tid, men en dag før, eller tidligere på dagen.
Det skulle dog give bedre struktur i kagerne, hvis dejen har fået lov til at stå længere.
Efter 14 dage
Start ovnen på 180°C, almindelig varme.
Tips: Det er nemmest at røre krydderier, hjortetaksalt og potaske op i æggeblommerne inden man blander det i dejen.
Bland de øvrige ingredienser i grunddejen (hvis dejen er for hård til at arbejde med kan man putte den i mikroovnen).
Dejen rulles ud (til ca. 3-4 mm) og bages ved 180 grader C almindelig ovn i 5-8 minutter (til kanten har den ønskede farve).
OBS: Dejen hæver til næste dobbelt størrelse under bagning. Pas på ikke at sætte de udstukkede kager for tæt på pladen!
Anretning/Servering
Kan dekoreres med glasur efter bagning.
Kanelkage ala Helle
*****
Oprindelig forfatter (modtaget fra): Helle
Tilberedning
Alle ingredienserne røres sammen og heldes i en form.
Bages ved 200°C i 30 min.
Glasuren kommes på, når kagen er kommet ud af ovnen.
Katies Drømmekage
*****
Oprindelige forfatter: Alice Raunsbæk
Hvis du vil have en almindelig chokoladekage kan du blot skippe drømme-toppen.
Tilberedning
Pisk smør og sukker sammen.
Bland resten af ingredienserne i og pisk.
Bages i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 20 minutter.
(Bagetiden varierer afhængig af tykkelsen på kagen. Kagen er færdig når en skarp kniv/kødnål kan stikkes ned i midten af kagen og trækkes op igen uden kagedej hænger fast.)
Top/Katies Drømmekage
Imens kagen bager koges/smeltes ingredienserne til toppen sammen – sørg for at den ikke er for varm, når den heldes på kagen!
Tag kagen ud og skru ovnen op til 225°C varmluft.
Fordel fyldet på kagen og bag videre i ca. 5 min ved 225°C varmluft.
Variation: i stedet for kakao og chokolade stykker smeltes tilsvarende mængde chokolade og hældes i (spar på mælken!)
Hvis du vælger at lave muffins: fyld maks halvt op.
Billeder tilknyttet denne side
Red Velvet Cupcakes
****
Oprindelig opskrift fundet på Miss Jeanett , efterfølgende modificeret
Se opskriften Creamcheese frosting for variationer/yderligere fifs ang. frosting
Tilberedning
Cupcakes
Bland mel, sukker, vaniljesukker, bagepulver og kakaopulver sammen i en stor skål.
Bland kernemælk sammen med farvepasta (eller frugtfarven) i en mindre skål eller kop.
Put æg, smeltet smør og kernemælk-farve blandningen ned i den store skål til alt det andet og bland.
Fordel dejen i cupcake-forme (fyld dem kun ca. 3/4 op da de hæver lidt).
Bages ved 200°C i 20-25 minuttet.
Frosting
Smøret skal helst have stuestemperatur inden du begynder at blande det hele.
Bland smør og flødeost sammen indtil alle klumper er rørt ud. Gør det i hånden (hvis du vil bruge håndmixer, så gør det forsigtigt og på laveste niveau!), for at sikre at luften ikke bliver ‘banket ud’.
Skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen og tilsæt det sammen med vanilje essens.
Du kan roligt tilføje de første 3 spks flormelis samtidig!
Bland igen og tilsæt løbende flormelis, indtil du har nået den ønskede smag.
Anretning/Servering
Brug en sprøjtetylle eller en spartel til at fordele frosting på dine cupcakes
Billeder tilknyttet denne side
Sandkage
***
Oprindelig forfatter: God mad let at lave
Tilberedning
Tænd ovnen på 175°C og smør kageformen.
Rør smør, sukker og vanille hvidt og skummende.
Rør æggene i et ad gangen og rør godt imellem hvert æg.
Sigt melet i. Bland dejen forsigtigt.
Held dejen i formen og bag kagen på en af de nedderste ribber i ovnen ca. 1 time.
Tip: Sandkage kan bages med halvt kartoffelmel og halvt hvedemel. Det viger kagen en lettere konsistens.
Variationer
Marmorkage
Tilsæt halvdelen af dejen 2 spks kakao og 1 spks mælk. Læg halvdelen af den lyse dej i formen, så kakao-dej. Dæk med lys dej.
Weekendkage
Tilsæt fejen 50-70 g grofthakket chokolade og 50 g grofthakkede nøddekerner.
Billeder tilknyttet denne side
Skildpadde-bomber
Oprindeligt postet af Toms under titlen Små chokoladebomber med skildpaddefrostning
Forberedelsestid: 10 minutter. Bagetid: 12 minutter.
Tilberedning
- Pisk æg, sukker og vaniljesukker til en luftig masse.
- Tilsæt olie og kærnemælk og rør godt rundt.
- Sigt bagepulver, hvedemel og kakao ned i blandingen og rør indtil dejen er jævn.
- Smelt de 3 Toms Kæmpe Skildpadder over vandbad (eller i mikrobølgeovnen) og vend forsigtigt den smeltede masse rundt i dejen.
- Smør dine forme med fedtstof og fordel dejen heri – fyld kun formene halvt op.
- Bag de små kager ved 180 grader i ca. 10-12 minutter og lad dem køle af, før du vender dem ud af formene. Imens kagerne bages, røres frostingen sammen:
- Pisk smørret blødt og cremet og tilsæt herefter flormelis.
- Pisk indtil massen er luftig og jævn, og tilsæt dernæst mælken lidt ad gangen.
- Når frostingen har den konsistens, som du ønsker, smelt da 1 Toms Kæmpe Skildpadde – enten over vandbad eller i en skål i mikrobølgeovnen – og hæld så den smeltede skildpadde ned i frostingen. Pisk under hele processen.
- Når kagerne er bagt og afkølet, vendes frostingen over i en sprøjtepose monteret med en stjernetyl, hvorefter chokoladebomberne prydes med smukke stjerne-swirls.
- Opbevar kagerne på køl inden servering.
Anretning/Servering
Kan serveres med mini-skildpadder på toppen.
Æblekage
Oprindelig forfatter: Oprindeligt Runes Bedstefar
Tilberedning
Æblerne skrælles og snittes (hvis du bruger en æbledeler tager du hver båd og skærer i ca. 6 mm brede skiver (på den led der giver flest skiver))
Æblerne vendes i kanel og stilles til side.
Set ovnen til 180° og gå igang med dejen.
Smør og sukker røres sammen, herefter tilsættes resten af ingradienserne (på nær æblerne).
Når dejen er blandet vendes æblerne i. Heldes herefter i forme og drysses med perlesukker.
Bages 45-50 minutter ved 180° varmluft.
Drikkevarer
Diverse drikkelige blandingsprodukter =0)
Varm chokolade ala Madet Mere
Fra Thomas / Madet mere. Kilde: YouTube
Tilberedning
Smelt smør.
Tilføj kakaopulver, sukker, salt og kanel.
Rør sammen som basen til en opbagt sovs.
Tilføj en smule mælk (10-20%) og rør evt klumper ud, inden du fortsætter.
Tilføj resten af mælken og opvarm til lige inden kogepunktet.
Undgå at det koger, for det er dér chokoladen danner skind.
Sluk for varmen.
Tilføj chokoladen og rør til chokoladen er smeltet/opløst.
Anretning/Servering
Serveres evt. med små skumfiduser i koppen.