Rex Danorum

Del 1

Jeg læste for et stykke tid siden Asvinn og blev en smule skuffet. Ganske vist var der mange gode indlæg, der var interessante og underholdene. Jeg sad bare med en følelse af, at det, som spillet afspejlede, ikke blev behandlet i nyhedsbrevet. Og hvad gør man så??? Jeg sendte et brev til nyhedsbrevet, hvor jeg fortalte lidt om mig selv, og hvad jeg gerne ville skrive lidt om til Asvinn.

Jeg føler, at jeg skylder læserne den samme information, så hvem er jeg så?

Mit navn er Thomas Eltved Krogsgård og er 23 år. I Heroes går jeg under navnet Schredni af Haithabu, folk skal være velkommen til at sende mig et brev, hvor de kan svine mig til eller bare spamme min mailboks. Jeg har i de sidste par år læst historie på AAU, og nu skal jeg til at skrive speciale omkring en stamme i den ældre romerske jernalder. Af den grund opnår man en temmelig stor mængde af ubrugelig viden. Faktisk ville jeg tage det emne til 500 kr. i Jeopardy. Jeg så derfor mit snit til at kunne benytte al denne ”affaldsviden” til at fejlinformere jer med. Mine indlæg vil være ideelt at skrive af, hvis man hedder Brian og går i 8.B, eller hvis man printer det ud på blødt papir, på den måde vil det være fantastisk toiletlæsning.

Igennem et par indlæg her vil jeg forsøge at beskrive nogle centrale begreber inden for en vikingestammes organisering. I dette indlæg vil jeg beskrive opgangs perioden til vikingetiden. Hvad var det der gjorde, at et par bønder i Midtjylland blev en magtfaktor? Hvordan kan man se at opgangsperioden fandt sted?

I perioden lige før vikingetiden har langt de fleste historikere haft travlt med at afslutte kapitlet omkring Rom. Som om vi ikke havde hørt nok om de skide løgædere. Men sådan er der så meget, og på den måde opnår man at se bort fra ”tilløbet” til vikingetiden. Mange af samtidens personer bliver tit set som et par bønder, der brugte det meste af deres tid på at forføre får, hvilket måske også til dels er rigtigt. Men sammenlignet de andre landets bønder var de skandinaviske samtidens playboys! Skal man lede efter romerske artefakter, skal man af gode grunde først og fremmest grave i Rom, men dernæst skal man kigge i Danmark. Det er derfor, du nogle gange kan se et par fjolser gå rundt på en mark med en metaldetektor. De romerske artefakter skal ses som et bevis på kraftig handel i det danske område.

I år 700 var samfundet et samfund, der bygger på landbrug, og de enkelte småkongedømmer var lige kommet igennem en periode, hvor økonomien havde været en eksistens økonomi, altså med et minimalt overskud. I år 700 blev driftssystemet gjort mere produktivt, hvilket gav et større udbytte. I forvejen har der fra år 200 til 700 været en udvikling imod en elite, der styrede de små samfund. Med væksten af ressourcer blev denne udvikling mere markant, da det øgede overskud gjorde, at eliten blev rigere og dermed kan man tale småkonger. Hver af disse ”konger” regerede en region. Disse blev i et brev til den hellige romerske pave kaldt for Rex Danorum, altså danernes konger. Bemærk, at der var altså mere end en konge! Man kan se denne udvikling gennem flere manifestationer som Kanhave Kanalen (ca. 726) og Dannevirke (737). Det er værd at bemærke, at Danmark i over 1000 år har været beskyttet af en bunke jord! Men hvis man ser på en småfed pølsetysker, forstår man det udmærket. Deres holdning må have været… Fuck skal vi over den bakke så får vi sidestik.

Det centrale er her, at begge af disse monomenter påviser eksistensen af en konge. Igennem et så stort arbejde, er det nødvendigt, at der står en centralmagt bag. Dette gælder ikke kun selve betalingen for opbyggelsen, det enorme gravearbejde, som må have fundet sted, har uden tvivl kostet dyrt. Ligeledes måtte selve organiseringen af arbejdet være så krævende, at man må forudsætte en ledelse som en kongemagt. Begge monomenter viser et forsvarsopbygning af et rige, Kanhave Kanalen som en flådebase og Dannevirke som en forsvar mod syd. Dette ville være meningsløst, hvis man ikke kunne tale om kontrol over et territorium. Eller også var der en konge, der seriøst skulle kompensere for en manglende bule i hans bukser.

Af den grund kan man se opbyggelsen af en grænse. Man kan dog ikke se dette som et egentligt dansk rige, hertil var territoriet for diffust. Udvikling imod en centralisering eller en koncentrering af magten blev dog mere udpræget. Den militære magt, som kongerne på det danske område opbyggede på dette tidspunkt, blev brugt til at konsolidere deres position. Først senere kan man tale om plyndringstogter. I perioden omkring år 700 taler man om ”Pax Danorum”, dette er en langt mere stabil periode. Pax Danorum er et begreb, der opstår i romerriget. Begrebet betyder en udenrigspolitik, hvor man igennem en stor hær kan få alle de venner man vil. I denne periode ændredes handelsmønsteret. Grunden til dette skyldes først og fremmest udviklingen af råsejlet. Udviklingen af dette gjorde, at skibene kunne række længere, og dermed kunne man øge kontakten mellem Nordvesteuropa. Handlen udviklede sig imod, at der blev anlagt mere regulære handelspladser, et eksempel på dette er Hedeby (Haithabu), der blev anlagt i år ca. 800. Disse handelspladser blev anlagt af folk med magt, altså muligvis en konge. I starten blev disse pladser kun brugt til at handle på, men senere opblomstrede der en by omkring. Kongen eller høvdingen af småkongeriget brugte i starten handel til at opnå luksusvarer, så han på denne måde kunne opnå prestige, hvilket legitimerede hans magt. Luksusvarerne blev brugt til at skabe alliancer gennem gaver. Senere handledes der dog mere med prestigevarer som for eksempel massevarer.

Hedeby skal på mange måder ses som en stormagt i det samtidige Nordeuropa. Stedet var et internationalt handelsknudepunkt med Østersøen som det dominerende kontaktområde. I over 100 år var denne datidens storby nordens vigtigste handelsby. Ikke alene økonomisk, men også militært og kulturelt var denne by vestens stormagt.

Del 2

Ja, så er endnu en udgave af Rex Danorum ude på nettet. Nogle vil måske sige, det var du længe om Thomas. Og ja, det var jeg. Men efter en lang ferie (det gode ved at studere er, at det er 3 måneders ferie, man får) og en computer, der ser det som hovedmål med dens liv at kalde mig bitch, er jeg klar igen.
(Kommentar fra Dragonfire: Jeg er jo heller ikke hurtig til at smide det i avisen, når jeg endelig modtager noget)

I sidste omgang havde menneskene lige klatret ned fra træerne, ilden var opfundet og Mogens Glistrup fyldte de 50 (ja, og så to fodboldbaner). Vi kunne konkludere, at der op igennem ældre romersk jernalder, i Danmark, opstod større bebyggelser, som man kan kalde for byer, eller i det mindste handelspladser. Disse byer blev skabt og placeret af en meget magtfuld person eller instans, ligeledes blev der bygget forsvarsværker som Dannevirke og Kanhave kanalen. For at monomenter som disse kunne blive bygget, skulle der en kongemagt til. Disse småkonger regerede alle et område, hvor de hver havde et handelscentrum.

Denne gang skal vi fokusere på disse små konger, deres legitimerings muligheder over for folket, deres indbyrdes magtkampe og patter!

Ja øhhh… Min kæreste siger, jeg ikke må skrive patter i et online nyhedsbrev. Men kan man overhovedet skrive en danmarkshistorie uden at komme ind på patter? Dette og meget mere vil blive beskrevet i denne omgang.

Rent tidsmæssigt er vi i den spæde start for vikingetiden. Rent geografisk er der tale om det område, vi kender som Danmark i dag (give og tage halvdelen af Norge). I dette område kæmpede 3 kongemagter om kampen for handel og overmagten. Denne kamp var ikke blot indbyrdes mellem de tre konger. Kongen skulle ligeledes legitimere sin magt over for det folk, han rådede over. De politiske spilleregler var også den gang hårde, og der var ikke plads til fejlmargen. Når man taler om en legitimering, henviser jeg til teoretikerne Day og Klein og deres helt afgørende analyse af, hvilke elementer der skulle til i et givent system for at få magten. I denne udgave vil jeg behandle de økonomiske, de militære og den religiøse magtfaktor.

Den økonomiske
Selvom kapitalisme er et forholdsvist nyt fænomen, skal man ikke lokkes til at tro, at økonomi ikke spillede en faktor i år 1100. Handelspladser blev placeret for at kunne få overtaget økonomisk. På en handelsplads ved Sebbersund (for dem der ikke aner, hvor dette er, kan jeg berolige med, at I nok aldrig finder ud af det) har man fundet arkæologiske fund fra det meste Europa. Utroligt mange af disse fund er fra de andre skandinaviske lande, og der er fund så langt væk som midten af Rusland. Handel var af afgørende betydning for et samfund. Man var ikke længere kun selvforsynende, og man havde gået væk fra en eksistensøkonomi. Af den grund fik handel en større og større rolle i et vikingesamfund. De ressourcer man ikke kunne få gennem handel, blev man nødt til at skaffe igennem angreb på andre stammer. Kunne kongen ikke skaffe en grobund for en økonomi, blev han ikke lang tid ved magten. Efter at råsejlet blev opfundet, kunne man transportere varer længere og hurtigere, hvilket af naturlige årsager fik en stor påvirkning på handlen.

Den militære
Op igennem tiden betød en hær mere og mere, ikke blot for at forsvare ens stamme, men også i et forsøg på at underlægge sig andre stammer. Kunne kongen vinde krige, betød ressourcerne, at han kunne tage et øget økonomisk fremskridt med hjem til stammen. Yderligere kunne kongen benytte slaver eller trælle som arbejdskraft. På den måde kunne kongen frigive noget af stammens arbejdskræft til at forstærke sin hær. Denne udvikling gav automatisk det udfald af de konger, der var succesfulde i krig, kunne forstærke sin hær og dermed kunne blive endnu stærkere. Den selv samme udvikling gik også imod, at flere og flere stammer blev underlagt én konge, og på den måde kan man i starten af vikingetiden tale om, at der sidder en konge på det område, vi i dag kalder for Danmark. Det er dog for tidligt at tale om Danmark som et land. Kongen havde ikke hele Danmark som sit land, han havde kun sikret sig, at stammerne inden for et område betalte skatter til ham. Dette forgik på nogenlunde samme måde, som da Rom styrede hele den italienske halvø. Her kunne man heller ikke tale om Rom som et land, men alligevel kunne Rom indsamle skatter i det meste af Europa. Op igennem tiden dannede der sig noget, man kan beskrive som en krigerelite. Disse personers job bestod kun af at forsvare stammen og hjælpe kongen i tilfælde af krig. Denne elite blev mere og mere magtfuld, og flere steder er der eksempler på, at kongen var i lommen på disse personer. Med andre ord var kongen deres bitch!

De religiøse magtfaktorer
Religion har ifølge historikere haft en afgørende betydning for et vikingesamfund. Jeg er dog ikke enig i denne betragtning. Religion var på dette tidspunkt mere et ceremonielt organ, der blev brugt som bindeled mellem flere andre organer. Dog er der flere eksempler, hvor en høvding, efter han er død benytter religionen til at gøre sig selv guddommelig igennem store ceremonier. På den måde kunne høvdingens efterkommere legitimere deres magt med at være af afstamning af en gud. Denne legitimering blev også benyttet lang tid ind i den tidlige middelalder. Her kunne en konge gøre sig selv til helgen, og opnåede dermed præcis samme udfald.

Religionen i et vikingesamfund kan på mange måder sættes sammen med udviklingen af patter… Øhhh nej faktisk ikke. Men det hele er så kedeligt her. Og vi må konkludere, at vi stadigvæk ikke er støt på nogen storbarmede blondiner i Danmarkshistorien. Vi må med bøjet nakke og se i øjnene at “illustreret Danmarks historie” stadigvæk ikke kan omskrives til en noget mere underholdene udgave. Men jeg vil love, at jeg indtil næste gang vil prøve at løse “pattemysteriet”.

Indtil da må I have det godt.