Skjul menu 150% 200%

Silkefarve

Senest opdateret af Alice Raunsbæk d. 14 Feb 2019 kl. 12:37:42

Der er en del forskellige kilder til hvordan farvning af silke eller andre tekstiler fungerer.

Jeg har primært eksperimenteret med farve fra Formline, men jeg antager at det dybest set fungerer ens for alle mærker.

Jeg har hentet inspiration til mulige teknikker hos CCHobby: Inspiration 11160, Inspiration 11384, Inspiration 12529, der var én mere, men den kan jeg ikke finde igen.

Generelle erfaringer

Lad tørre inden fiksering
Med mindre der direkte står noget andet, så har jeg lært at emnet skal tørre inden fiksering. Ellers hænger det ikke ordenglig fast i stoffet og bliver blot skyllet af igen bag efter.
Det skal blot tørre indtil det er tørt, det kan være en time eller en dag, bare indtil det er tørt.

Brug pladevat som underlag
Silkemaling opfører sig/tørrer anderledes når det ‘ligger op ad’ noget. Pladevat har den egenskab at overfalden ikke er helt plan og silken dermed ‘svæver’ over, hvilket gør det til et perfekt underlag både i forbindelse med maling og tørring.

Maling flyder ud
Hvis du ikke gør noget for at begrænse malingen, så vil den ‘flyde ud’. Hvis det farven flyder ud i er tørt vil kanten af ‘pletten’ komme til at virke mere markant end selve pletten. Hvis farven flyder ud i noget vådt vil farverne blande sig.

Vasket eller ej
Nogle vejledninger skriver at silken skal være vasket. I min erfaring gør det ingen forskel om silken har været vasket eller ej.
Det gør derimod en forskel om den er våd eller ej, da farven opfører sig forskelligt.

Præcise mønstre og tekst

Hvis du vil tegne, skrive eller male noget præcist, så brug ‘gutta’ til at tegne dine emner op med. Husk at lade din gutta tørre igennem, inden du begynder at male!

Ensfarvet

Der er to teknikker for at forsøge at lave noget ensfarvet; kogning i farvet vand og ‘maling’.

Det kan være rigtig svært at gøre noget ensfarvet ved at male det, så jeg har fundet en lettere metode at sikre gennemfarvning.

Maleteknikker

Hav forklæde på og brug gerne plastikhandsker, så du ikke får farve på hænderne, når du kommer til at røre silken.

Pensel

Brug en eller flere pensler og påfør farve, hvor den ønskes.

Hvis malingen først er begyndt at tørre i et område kan det efterlade en ‘kant’ i arbejdet, hvis du ikke er opmærksom på at få den opløst, når du maler videre.

Drypning

Farve dryppes på men den pipette. Brug handsker: Dup med fingrene så farverne bliver blandet list og fordelt ud i silken.

Gennemfarvning

Brug en skål du kan leve med farvepletter i. Hvis der du vil bruge flere forskellige farver kan det være en fordel at bruge en bakke i stedet.

Lig silken i skålen/bakken og held farve over. (Ved 60*60 cm har jeg skulle bruge 10-20 ml farve)
Ælt/masser farven rundt i silken. Vrid/klem for at fordele farven.
Tag silken op, fold den ud, fold den anderledes sammen igen og gentag indtil du er tilfreds med gennemfarvningen. Ved multifarvede emner kan det være ønskeligt at holde de enkelte farve områder adskilt.

Vrid silken og bred den ud på pladevat for tørring. Sikre dig at der ikke er folder i silken!
OBS: Hvis du skyller handskerne skal du enten sikre at de er tørre, eller være meget forsigtig, når du breder silken ud, da farven ellers vil ‘flygte’ fra de områder du rør.

Fiksering

Sørg for at farven er tørret inden du fikserer!

Strygning

Stryges i ca. 4 minutter.

Hav noget under tørklædet og stryg gerne ovenpå bagepapir, for at være sikker på at der ikke smitter af på dit strygebræt eller dit strygejern.

Skulle du have fået farve på strygejernet, så lad det køle af og brug en blød svamp med lidt vand og sæbe, for at få det af.

Dampfiksering

Dampes i 15 minutter.

Hæld vand i bunden af en gryde og kog op. Læg din silke i en si eller et dørsalg. Når vandet koger hænges sien i gryden og låget lægges på. Dampes i 5-15 minutter.

Ovn

Varmes i 10-15 minutter ved 150°C.

Kogning i farvet vand (frarådes)

Imens det tidligere er lykkedes mig at gennemfarve noget ordentligt med denne teknik er det ikke lykkedes for mig på det seneste. Silken får farven, men størstedelen får jeg vasket ud bag efter.

Denne teknik kræver ikke at silken er farvet på forhånd. Det er kogningen der fikserer farven i silken!

Brug en gryde du kan leve med farvepletter i.

Nogle vejledninger skriver 1 liter vand og 20 ml farve, andre 2 liter vand og 10 ml farve. Mit bud er at det afhænger af hvor meget farve dit emne skal have.

Kog vandet og tilsæt farven. Tilsæt silken og lad simre i en time.

Variation: Kogning i marmeladeglas i gryde

Kogning ved brug af stort marmeladeglas i en gryde er muligt, men der må ikke være låg på glasset. Der bliver dog nød til at være noget, der holder silken nede i det farvede vand i marmeladeglasset, da det har det med at flyder op og næsten ud af glasset og skal presses ned igen.

Efterbehandling

Efter fiksering bør silken altid skylles op, således evt. overskydende farve vaskes ud. Dette forhindre at overskudsfarven efterfølgende sætter sig i din hud eller andet tøj.

Du kan derefter selv bestemme om du vil lade silken hænge tørre eller om du vil stryge den, for at den bliver helt glat.

Vejledninger

Formline stof-og silkemaling
Efter påmaling fikseres emnet ved strygning i ca. 4 minutter, eller i en ovn ved 150°C i 10-15 minutter. Skyl emner.
Pensler rengøres i vand.
Farverne kan blandes indbyrdes.

Alice Raunsbæk© Copyright 2024 - Powered by Frog CMS - Kontakt

Nyheder

Intet nyt under solen

Senest opdateret af Alice Raunsbæk d. 30 Jan 2023 kl. 09:59:24

Det bliver løbende tilføjet opskrifter.

Spil er en ny sektion, hvor reglerne for nogle af familiens spil vil blive lagt ind (når nu engang jeg når til det).

Sitemap