Vores Sangbog - Vipperød skole
Side 5 – Bare det var søndag altid
1
Jeg har en far og en mor,
der går på arbejde begge to,
for de skal tjene penge
til mig og så min bror.
Men når min far kommer hjem,
så er min mor lige gået,
og når min mor kommer hjem,
så sover min far.
2
Jeg har en far og en mor,
der næsten aldrig er hjemmes,
for vi har brug for penge
til mig og så min bror.
3
Jeg har en far og en mor,
som jeg ikke ser meget til,
de arbejder hele tiden
for mig og så min bror.
4
Jeg har en far og en mor,
der vil gøre alt for mig,
så vi kan gå det bedre,
både mig og så min bror.
Side 6 – Danmark, nu blunder den lyse nat
Tekst: Thøger Larsen (1914)
Melodi: Oluf Ring
1
Danmark, nu blunder den lyse nat
bag ved din seng, når du sover.
Gøgen kukker i skov og krat,
Vesterhavet og kattegat
synger, imens det dugger,
sagte som sang ved vugger.
2
Danmark, du vågner med søer blå,
mætte som moderøjne.
Alt, hvad i dine arme lå,
lader du solen skinne på,
ser, hvor det yppigt glider
frem af forgangne tider.
3
Lærker, som hopped’ af øg i vår,
svinder i himlens stråler.
Tonerne ned med lyset går,
samme sang som i tusind år.
Lykken fra glemte gruner
klinger af unge struber.
4
Hylderne dufter i stuen ind
ude fra Danmarks haver.
Kornet modnes i sommervind.
Hanegal over lyse sind
stiger bag gavl og grene,
hvæsset som kniv mod stene.
5
Køer og heste og får på græs
henover brede agre,
åbne lader med fulde løs,
sejl, som stryger om klint og næs,
byger, som går og kommer – det er den danske sommer.
6
Pigernes latter og lyse hår,
leg som får aldrig ende.
Øjnene blå som vand i vår
mildt om et evig Danmark spår,
sol over grønne sletter,
lykke og lyse nætter.
Side 8 – Dejlig er den himmel blå
Side 9 – Dejlig er Jorden
Side 10 – Den Danske sang
Side 11 – Den gamle spillemand
Tekst: Bjerne Jes Hansen
Melodi: Ole Sterndorf
1
I de store skove nær ved Siljan-sø‘n
bor en gammel spille mand, han venter kun på døden.
Huset, som han bor i, byggede han selv
af træer, som han fældede langs den blanke elv.
2
I tresindstyve år gik han rundt fra by til by
og spilled’ på sin violin for mad og natte lyd.
Han laved’ ikke andet i alle disse år.
Han spillede med glæde for en snapsetår.
3
De sidste fire år hår ingen set ham mer,
men folk på egnen ved dog, hvor den gamle er.
“Han er blevet tosset,” si’r de, hvis man spør’.
Gå ikke op til spillemanden, han har låst sin dør.
4
Han sidder nu og spiller og snakker for sig selv.
Han er blevet tosset, han spiller sig ihjel.
Om natten ka’ det ske, han ta’r sin båd og sejler
på Siljansøens sorte vand, der spiller han for dem.
5
Han husker fra sin ungdomstid, da han kom rundt omkring
til bryllupper og fester og mange skønne ting.
Han er blevet tosset. Han spiller sig ihjel.
Farvel, du gamle spillemand, og tak for alt, farvel.-
Side 12 – Den signede dag
Side 14 – Der er et yndigt land
Tekst: Oehlenschläger 1819
Melodi H.E. Krøjer 1835
1
Der er et yndigt land,
det står med brede bøge
nær salten østerstrand;
det bugter sig i bakke dal,
det hedder gamle Danmark,
og det er Frejas sal.
2
Der sad i fordums tid
de harniskklædte kæmper,
udhvilede fra strid;
så drog de frem til fjenders mén,
nu hvile deres bene
bag højens bavtasten.
3
Det land endnu er skønt,
ti blå sig søen bælter,
og løvet står så grønt;
og ædle kvinder, skønne mø‘r
og mænd og raske svende
bebo de danske øer.
4
Hil drot og fædreland!
Hil hver en danneborger,
som virker, hvad han kan!
Vart gamle Danmark skal bestå,
så længe bøgen spejler
sin top i bølgen blå.
Side 15 – Desertøren
1
Til Dem, hr. general
jeg disse ord vil skrive
som måske er naive,
men læs i allenfald.
Igen fik jeg et brev
med ordre til at stille,
men da jeg ikke ville,
jeg disse linjer skrev.
Jeg tænkte ved mig selv,
det er jeg ikke nødt til,
for jeg er ikke født til
at slå mennesker ihjel.
Så bliv nu ikke vred,
jeg har da lov at mene,
at krige er gemene,
at verden vil ha’ fred.
2
Det er over min forstand
at lande skal gøres øde,
at men’sker skal forbløde
og slås til sidste mand,
at der endnu er nogen,
der har så lidt af krig forstået
trods kvinders sorg og barnegråd
at de bevarer troen.
Bag fangelejrens hegn
er mænd med sjæl besløvet,
hvis bedste år er røvet,
hvis kære lider savn.
I morgen før det gryr,
forlader jeg mit barndomshjem,
hr. general, og det er Dem
og Deres krig, jeg skyr.
Side 16 – Det er i dag et vejr
Side 17 – Det haver så nyligen regnet
Side 18 – Det kimer nu til julefest
Side 20 – Du danske sommer’ jeg elsker dig
Side 21 – Du gamla, du fria, du fjällhöga nord (Sveriges nationalsang)
Side 22 – Du skal klappe
Side 23 – Early one morning
Side 24 – En pige gik i enge
Side 25 – En sol det er både vores far og mor
Side 26 – Et barn er født i Betlehem
Side 28 – Fjorten grise i snor
Side 29 – Fra Engeland til Skotland
Side 30 – Glade jul
Side 31 – Go down, Moses
Side 32 – Han blev født en tidlig morgen
Side 33 – Hist, hvor vejen slår en bugt
Side 34 – Hjulene på bussen
Side 35 – Hvem har malet himlen slå?
Side 36 – Højt fra træeets grønne top
Side 38 – Hør den lille stær
Side 39 – I aften er det juleaften
Side 40 – I alle de riger og lande
Side 41 – I Danmark er jeg født
Side 42 – I min klasse
Side 43 – I skovens dybe, stille ro
Side 44 – I østen stiger solen op
Side 45 – Jamaica
Side 46 – Ja, vi elsker dette landet (Norges nationalsang)
Side 48 . Jeg drømte mig en drøm i nat
1
Jeg drømte mig en drøm i nat,
jeg drømte om en jord
med kloge mænd, der talte om
at standse krig og mord.
2
Jeg så alverdens store mænd
den sal de mødtes i;
de underskrev, at kamp og vold
for altid var forbi.
3
Den sidste mand gik frem og skrev,
jeg så ham smile glad,
jeg så det printet sort på hvidt,
at glemt var krigens had.
4
Og lys blev tændt i alle by’er
og men’sker lo og sang
og våben spredtes, grænser faldt,
der skilte os engang.
5
Jeg drømte mig en drøm i nat,
jeg drømte om en jord
med kloge mænd, der talte om
at standse krig og mord.
Side 49 – Jeg er en glad lille cowboy
Side 50 – Jeg er havren
Side 51 – Jeg er musen Hannibald
1
Jeg er musen Hannibald,
må jeg fortælle, hvad jeg skal?
Jeg skal op til onkel Åge.
Han er sildemåge.
2
Det er ham, der flyver med
færgen Grænå-Hundested.
Kok og stymand Åge kender; –
de er bedste venner.
3
Åge flyver ud og hjem
fra otte mor’n til klokken fem.
Hviler sig gør onkel Åge
kun – når det er tåge.
Side 52 – Julen har bragt velsignet bud
Side 53 – Julen sig nærmer
Tekst og melodi: Kristian Halsø
1
Julen sig nærmer, sneen jorden dækker,
julegrisen hygger sig i staldens varme hø.
Fed og rund den er og no’et så fin og lækker
venter den det årlige besøg:
Nisse, nisse, nisse, nisse, nissemand
altid er du rar og giver gaver.
Skynd dig nu og ta’ afsted fra nisseland.
Tiden er kommet, for nu er det jul.
2
Frosten er hård, og vinterstormen raser,
spurven sidder stum bag kvist, (hvor er det altså synd).
Bøjet over gryden, står nissemor og braser,
men hun synger sangen her med fynd:
3
Nu mine ønsker, jeg har sand’lig mange.
Skrevet op på sedler er de, og sendt afsted
op til nissemanden, jeg er ikke bange.
Tryg jeg er, når blot han ved besked.
Side 54 – Krist stod op af døde
Side 55 – Larvesang
Side 56 – Lille sky gik morgentur
Side 57 – Mariehønen Eviggald
Side 58 – Marken er mejet
Side 58 – Michael, row the boat ashore
Side 59 – Mon gud er li’så stærk som Tarzan?
Side 60 – Morgengry
Side 60 – Morgensolen stiger stor
Side 61 – Morgenstund har guld i mund
Side 62 – My Bonnie is over the ocean
Side 63 – Nord og syd og øst og vest
Side 64 – Nu falmer skoven
Side 66 – Nu ringer alle klokker mod syd
Side 67 – Nu titte til hinanden
Side 68 – Når vinteren rinder
Side 69 – Og det var en skærsommerdag
Side 70 – Om ti år er jeg tyve
Side 71 – På loftet sidder nissen med din julegrød
Side 72 – Påskeblomst! Hvad vil du her
Side 73 – Rapanden Rasmus
Halfdan Rasmussen/Axel Brüel
1
Rapanden Rasmus fra Rinkenæs sogn
kørte en tur i sin enspændervogn.
Hesten for vognen blev træt af at gå.
Først gik den baglæns. Så gik den i stå.
2
Rasmus tog selen om halsen og fløj.
Hesten sad bagved i vognen og røg.
Men ih, hvor de glo’de i Rinkenæs sogn,
da Rasmus kon flyvene med hyphest og vogn!
